Gå til hoved-indhold
10. august 2025 - kl. 14.08

Ny boksesæson begynder mandag: Hjemmestævne i oktober i Syvsten Hallen

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Mandag 11. august begynder en ny boksesæson i BK Pugilists lokaler i Jyllandsgade i Frederikshavn. Det tegner til at blive en spændende sæson med flere nyheder.

BK Pugilist planlægger blandt andet et hjemmestævne i slutningen af oktober i samarbejde med Syvsten Hallen. Det er længe siden, at bokserne fra Frederikshavn har haft fordel af hjemmebane, men det sker altså om et par måneder.

Der er træning hver mandag, tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 17.00-18.30. Der er tale om bokse- og motionstræning.

- Alle er velkomne. Det spiller ingen rolle, om man "kun" har lyst til motion og konditionstræning, hvor boksningens teknikker og øvelser bruges igennem hele træningen, eller der en bokser gemt i dig, siger næstformand Villiam Heinesen Røjbæk, BK Pugilist.

Han er tidligere formand for Esbjerg Bokseklub og har mange års bestyrelseserfaring samt bokseerfaring. Sammen med formand Preben Arvidsson og andre vigtige kræfter i BK Pugilist arbejder han med flere nye initiativer i denne sæson.

BK Pugilist fortsætter også med træning for Parkinson-patienter. Det er hver torsdag fra kl. 15.45-16.45.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...