Nyd årets sidste dag uden at få sved på panden af potter, gryder og pander
Skal nytårsmenuen være nem, går Jacobs på havnen i Sæby gerne i køkkenet. Nytårsmenuen 2023 kan nu bestilles, og man kan nyde årsskiftet uden at få sved på panden af potter, gryder og pander med en lækker tre-rettes menu samt appetizer.
- Vi har igen i år sammensat en lækker menu til nytårsaften, hvor tilberedningen er let at gå til, siger restaurantchef Per Rasmussen fra Jacobs Fiskerestaurant.
Der indledes med en appetizer bestående af en duet af laks på blinis, inden den står på hummerbisque med fyld af urter og vannamei-rejer marineret i hvidløg. Hovedretten er oksemørbrad på en bund af grønt og svampe med kartoffelgratin, broccolisalat og rødvinsglace. Desserten er chokolade med chokolade og chokolade. Nærmere betegnet mørk chokoladekage med vaniljecreme og syltede skovbær samt en crumble af mandler, hvid chokolade og hindbær.
- Prisen er 299 kroner per person uden appetizer og 349 kroner med appetizer. Man kan bestille fra to kuverter, og bestiller man minimum seks kuverter af fire-retters menuen senest 23. december, giver vi en flaske Sweet Cuvée Rosato med til appetizeren, fortæller Per Rasmussen.
Menuen kan bestilles på tlf. 98461156 eller på jacobsfiskerestaurantbooking@gmail.com.




































