Gå til hoved-indhold
112
31. juli 2025 - kl. 12.07

Nyt tyveri fra Fladstrand Kirkegård: Denne gang er der stjålet ni bronzefugle

  • 1 af 1
    I fredags blev der stjålet låger fra kirkegården.
Af: Michael Frederiksen

Fladstrand Kirkegård har igen-igen været ramt af tyveri. Denne gang er der stjålet ni bronzefugle fra forskellige gravsteder.

- Det er ubehageligt. Så er der endnu mere, der er væk. Jeg har det ikke godt med det - især det med at skulle kontakte de pårørende. Der er jo en masse følelser involveret, og de er kede af det, og vi er kede af det på deres vegne, siger kirkegårdsassistent Laila Bæk Jeppesen til TV2 Nord.

Hun blev onsdag kontaktet af en pårørende, som oplyste, at en bronzefugl var væk fra en urnesten. Herefter valgte kirkegårdsassistenten at gå en tur på hele kirkegården, hvor hun konstaterede, at der manglede i alt ni bronzefugle.

Det er tredje gang på mindre end en uge, at kirkegården i Frederikshavn udsættes for tyveri. Tidligere blev der blandt andet stjålet låger.

- Vi har kigget på overvågning, og det rykker da nærmere og nærmere. Men det kan jo godt være grænseoverskridende at blive overvåget. Vi kigger ind i, hvordan man gør det, og vi holder også øje i forvejen. Men det er bare svært med sådanne nogle fugle. De kan hurtigt puttes i lommen, og de (tyvene, red.) kommer som regel efter fyraften, udtaler Laila Bæk Jeppesen til TV2 Nord.

Hun opfordrer folk til at komme ned og kigge til deres gravstede, da det er ejeren af gravstedet, som i givet fald skal melde tyveriet til politiet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...