Område på 75 hektar ramt af naturbranden i Skagen Klitplantage
Indsatsleder Klavs Bojsen forventer, at slukningsarbejdet i Skagen som minimum kommer til at tage hele tirsdagen.
- Vi er opmærksomme på, at der kommer noget vind i løbet af formiddagen, men heldigvis i mindre grad end i går. Det burde ikke være noget problem at holde branden under kontrol, udtaler indsatslederen til DR.
Naturbranden i Skagen Klitplantage begyndte mandag eftermidag. Omkring 75 hektar er ramt ramt af den store brand. Det svarer til cirka 105 fodboldbaner.
Selvom størstedelen af branden er under kontrol, skal man ikke nærme sig området ved Skagen Klitplantage, pointerer Klavs Bojsen.
- Der er stadig fyldt med røg, så vi skal ikke have nogen ind og rode rundt i skoven, hverken til fods eller på cykel. Man skal holde sig væk. Det er no-go, udtalerhan tiæ DR.
Klavs Bojsen understreger også, at branden ikke har været til fare for beboere eller turister i området omkring klitplantagen.
60-70 brandmænd arbejder i skift i Skagen Klitplantage. Natholdet blev til morgen afløst af et dagshold på omkring 45 mand.
- Vi prøver på at holde en vagt på maks de 13 timer, siger Klavs Bøjsen til TV2 Nord, men han fortæller også, at flere har været på vagt i mere end 14 timer.