Passioneret frimærkesamler gæster Mandagsmagasinet
Kaj Nielsen er passioneret frimærkesamler og bestyrelsesmedlem i Frederikshavn Frimærkeklub. Mandag 20. maj er han gæst i Mandagsmagasinet på Radio FCMR.
Kaj Nielsen er opvokset på en gård vest for Hjørring, men fandt en frederikshavnerpige, så han har nu boet i Frederikshavn siden 1966.
- Vi skal høre historien om en mand, der ser tilbage på et liv, hvor han blandt andet har været ansat på oliefirmaet Veedol og har kørt benzin og olie i hele Nordjylland, fortæller producer Gitte Hansen.
Kaj Nielsen har haft mange forskellige jobs, men har også været i voksenlære på værftet i Frederikshavn. Lytterne kan se frem at dykke ned i en tidslomme fra 40’erne frem til i dag.
Kaj Nielsen mistede sin kone for en del år siden og har i dag en veninde, som han nyder livet sammen med. Han mødte veninden Lisbeth i Frederikshavn Frimærkeklub, så har ingen problemer med at få lov til at deltage i klubbens arrangementer.
Mandagsmagasinet 20. maj kl. 18.00:
Frederikshavn 106,6 MHz
Østervrå 103,5 MHz
Sæby 97,4 MHz
Podcast www.fcmr.dk.