Gå til hoved-indhold
23. juni 2026 - kl. 14.06

Pluk-selv: Onsdag kl. 9.00 går det løs hos Jensen Jordbær

  • 1 af 1
    Jensen Jordbær råder over cirka 320.000 jordbærplanter, så der er nok at gå i krig med.
Af: Peter Marquard

Så er det nu. Onsdag kl. 9.00 åbner Jensen Jordbær på Hestvangvej mellem Understed og Karup for pluk-selv af sæsonens jordbær. De er prøvesmagt, og den idylliske gård emmer af sommerstemning.

- Vi har glædet os som små børn, og vores kunder har også glædet sig som vanvittige. Vejret har været med os i de seneste dage, og jordbærrene er super gode og smager af sol og sommer. Kvaliteten og friskheden er i top, lover Charlotte Fredborg Jensen fra Jensen Jordbær og tilføjer:

- Vejrguderne har hørt vores bønner og sendt sol og varme over vores jordbærplanter på friland, og så kan pluk-selv sæsonen gå i gang. Så sankthans betyder mere end bål og snobrød her på gården.

Jensen Jordbær råder over cirka 320.000 jordbærplanter, så der er nok at gå i krig med.

- Vi er selvfølgelig også klar med vores altid hyggelige stemning, vafler, is, ærter og nye kartofler samt en masse andre lækkerier, lover Charlotte Fredborg Jensen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...