Gå til hoved-indhold
112
05. april 2026 - kl. 21.04

Politiet fraråder ikke længere al unødig udkørsel og færden

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Nordjyllands Politi afvarslede kort før kl. 21.00 rådet vedrørende al unødig udkørsel og færden i øvrigt.

Nordjyllands Politi henstiller til egen forsigtighed og årvågenhed.

- Vi har modtaget mange henvendelse vedrørende løse tagsten og mange henvendelser vedrørende væltede træer og andet på kørebanerne i løbet af dagen, så kør forsigtigt og efter forholdene, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi.

Opdatering kl. 18.22:

Nordjyllands Politi gentager søndag aften den tidligere udsendte advarsel mod al unødig udkørsel og færden i øvrigt.

I hele politikredsens dækningsområde blæser tagsten og tagplader ned fra højere bygninger, ligesom flere igangværende tagrenoveringer er blæst ned fra tagene til fare for kørende og gående trafikanter.

- Mørket sænker sig over landet indenfor kortere tid, hvorfor vi også advarer om mange væltede vejtræer med videre. Kør derfor, såfremt man vælger at køre ud i trafikken, yderst forsigtigt, lyder advarslen fra Nordjyllands Politi.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...