Gå til hoved-indhold
09. juni 2024 - kl. 00.06

Regnen fik ikke lov til at ødelægge Rock i Frederikshavn 2024

  • 2 af 2
    Queen Machine lukkede og slukkede Rock i Frederikshavn 2024.
Af: Michael Frederiksen

- Vi er positivt overraskede over, hvordan vores gæster har taget imod det her. Det har været en fantastisk fest. Jeg er bare så glad. Det er svært at sætte ord på, siger talsperson Casper Høgsted fra Rock i Frederikshavn.

2024-udgaven af den populære musikfest på Knivholt blev afviklet i et mildest talt dårligt vejr. Regn generede hele dagen og aftenen, og temperaturen mindede mere om efterår end sommer.

- Folk havde taget tøj på, så de kunne holde varmen, og mange havde skiftetøj med i garderoben. Jo, vi har haft en kæmpefed fest, forsikrer Casper Høgsted og ligner faktisk en mand, som mener det.

Han glæder sig også over, at Rock i Frederikshavn bestod en test i år.

- Vi har haft godt vejr i mange år, men vi har jo altid gået og snakket om, at vi har Danmarks bedste koncertplads, hvis det skulle blive dårligt vejr, og det har vi bevist i dag, at den påstand holder, smiler Casper Høgsted.

Omkring 5.400 gæster deltog i Rock i Frederikshavn, og de handlede flittigt i barerne.

- Folk har festet igennem, og der har været godt gang i ølhanerne. Det er rigtig, rigtig fedt. Vi kan derfor allerede nu sige, at vi ses igen til næste år, lover Casper Høgsted.

Rock i Frederikshavn 2025 afvikles pinselørdag 7. juni, og arrangørerne har allerede booket det første band, men det bliver dog først afsløret til efteråret.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...