Frederikshavn Kirke byder ny organist og nyt menighedsråd velkommen
Søndag 4. maj kl. 11.30 er der velkomstreception for det nye menighedsråd ved Frederikshavn Kirke. Samtidig bydes kirkens nye organist, Julianna Bawarska, velkommen. Det foregår i sognehuset lige efter højmessen.
- Menighedsrådet er vært ved et mindre traktement, hvor alle er hjerteligt velkomne, og formand og næstformand i menighedsrådet vil være til stede. Samtidig byder menighedsrådet vores nye organist, Julianna Bawarska, velkommen i Frederikshavn Kirke, fortæller Louise Haese Sørensen, der er kirke- og kulturmedarbejder i Frederikshavn Kirke.
Organist Julianna Bawarska fortæller:
- Jeg er glad for, at jeg har fået æren af at være ny organist i Frederikshavn Kirke. Jeg blev født i Odessa i Ukraine, hvor jeg studerede til pianist på Stolyarsky Special Music School. 14 år gammel optrådte jeg med solokoncerter som pianist. Siden dimitterede jeg fra Odessa Conservatory som vokalist og Tallinn Academy of Music som operasolist og organist i klassen Mati Palm og Toomas Trass og modtog her en Kandidatgrad.
I 2004 debuterede hun som operasolist og viede 18 år til operascenen. Sideløbende med sine operaaktiviteter spillede hun løbende som sogneorganist i kirker i Letland. I 2018 blev hun organist for tre af de største kirker i Kaiserslautern (Tyskland) og begyndte sine koncertaktiviteter som organist her.
- Min mand og jeg til Danmark i 2022. Jeg forlod operascenen og koncentrerede mig helt om mit arbejde i kirken. I tre år var jeg organist i et lille landsbysogn i Nordthy, hvor jeg blandt andet var arrangør af koncerter og en stor festival. Samtidig optrådte jeg som koncertorganist og pianist i både Danmark og Tyskland, fortæller Julianna Bawarska.