Gå til hoved-indhold
06. oktober 2025 - kl. 00.10

Santeri Suistio forventer svær, men ikke umulig kamp mod topholdet

  • 1 af 1
Af: Michael Kristensen

Mandag aften venter der Frederikshavn White Hawks en svær opgave, når topholdet fra Herning Blue Fox gæster Nordjyske Bank Arena. Herning er allerede 16 point foran høgene i tabellen og ligner det favorithold, som alle eksperter har udråbt dem til inden sæsonen.

Der er det noget af en opgave, høgene skal på i aften, og det kræver en masse fans på lægterne. Derfor har klubben også bedt sæsonkortholdere tage en ven med gratis, så hallen kan blive fyldt op - trods den utraditionelle spilledag på en mandag aften.

Den finske back Santeri Suistio, der også har spillet i Herning, ser frem til kampen, men glæder sig i første omgang over, at det senest lykkedes at spille en god hjemmekamp og hente sejren mod Esbjerg Energy efter straffeslag.

- Det var meget vigtigt for os at vinde den kamp. Jeg synes, vi spillede 65 rigtig gode minutter og havde gode momenter i kampen, som vi kan tage med videre til kampen i aften, siger Santeri Suisio.

Kampen mod Herning bliver svær, men ikke umulig, hvis man skal tro finnen.

- Vi skal holde os ude af straffeboksen, da Herning har et rigtig godt powerplay. Derudover skal vi følge vores gameplan og arbejde som en enhed. Jeg synes, vi er et hold på rette vej, og jeg nyder hver dag at komme i hallen og arbejde hårdt sammen med de øvrige drenge, lyder det fra Santeri Suistio.

Spændende bliver det, om White Hawks kan følge op på den flotte hjemmekamp mod Esbjerg Der er ingen tvivl om, at det er en sådan indsats, der skal til, og måske endda lidt mere, hvis man skal besejre ligaens førerhold. Der er kampstart i Nordjyske Bank Arena klokken 19:00.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...