Shu-Bi-Dua The Musical: En hyldest til fantasien
- Se flere fotos under artiklen.
- Se flere fotos under artiklen.
Mon ikke så godt som hver eneste familie i kongeriget på et tidspunkt har været ejer af mindst ét album med folkekære Shu-Bi-Dua og skrålet med på hits som ”Den røde tråd”, McArine”, ”Hvalborg” og mange andre af gruppens sange.
Det var da derfor også oplagt at lave en musical over de mange kendte som mindre kendte sange, og musicalen kan opleves i Arena Nord i disse dage.
Med udgangspunkt i startlinjen på ”Den røde tråd”: Hvad mon man er før man bli’r til .. er handlingen bygget op omkring drengen Mick og hans problem med tilværelsen. I mangel på rigtige venner har han opdigtet en fantasiverden, hvor han har vennerne Molly og Carlos, besøger hvalen Hvalborg og mødes med sin afdøde far. Imidlertid er moren yderst bekymret for hans fremtid. Herfra kører handlingen så på skift mellem den virkelige og fantasiens verden.
Cirka midt i første akt skiftes der (igen ved hjælp af ”Den røde tråd”) til den unge Mick netop er blevet student. Her møder han pigen Sille, og resten af handlingen går så på at få skabt et kærlighedsforhold mellem de to unge. Først må de selvfølgelig en masse besværligheder igennem, men med hjælp fra Carlos og Molly lykkes det til sidst, og alt ender i fryd og gammen, og vi må erkende at det slet ikke er så tosset at have lidt knald i låget.
Dialogen i manuskriptet trækker tydeligt på genkendelige sætninger fra Shubbernes til tider ganske gakkede tekstunivers, ligesom navnene på både de deltagende figurer og så dem, der blot omtales, også er taget herfra.
Sangene matcher naturligvis handlingen og fremføres flot af bl.a. Thor Vestergaard (Mick), Alberte Hønnicke Kyst (Sille), Kim Ace Nielsen (Carlos), Cecilie Greiber Alring (Molly), Trine Pallesen (mor) og Ole Boisen (far). Scenografien er ganske enkel, men med en imponerende brug af et elektronisk baggrundstæppe, der kan skifte fra ungdomsværelsestemning det ene øjeblik til en alpetop eller en animeret busholdeplads i det næste. Koreografien imponerer også med sveddryppende danseoptrin, der supplerer sangene fint.
Musicalen er særdeles underholdende, men kan også give stof til eftertanke i en tid, hvor flere unge end nogensinde har ondt i livet. Identitetskrise er ikke et ny fænomen, men Shubbernes univers viser, at det ikke er så ringe endda at tage fantasien til brug en gang i mellem.
Forestillingen slutter – efter stående applaus – med et musikalsk festfyrværkeri i form af et medley med bl.a. ”Sexchikane”, ”Lulu rocken går”, ”McArine”, ”Fed rock” og ”We wanna be free” serveret for fuld udblæsning og med en visuel hyldest til Michael Bundesen, der jo gik bort alt for tidligt.
Der var virkelig valuta for pengene for det talrige publikum.
