112
03. august 2026 - kl. 13.08
Skagbo tilbageholdt lokal indbrudstyv i Skagen, indtil politiet dukkede op
En opmærksom skagbo tilbageholdt søndag aften en indbrudstyv ved en bolig på Sønderklit i Skagen.
Politiet blev alarmeret søndag kl. 22.57. En nabo kunne se, at der var "en gut, som rodede rundt" i nabohuset.
En patrulje satte kurs mod Skagen, og her kunne de anholde gerningsmanden på fersk gerning takket være stærkt arbejde af naboen.
Naboen tilbageholdt nemlig indbrudstyven, en 25-årig mand fra Skagen.
Han havde forsøgt at stjæle produkter fra Georg Jensen, men ikke nok med det. Politiet fandt otte gram kokain og ét gram hash i tyvens underbukser.
Skagboen blev ifølge politiet "noget tvær", da det gik op for ham, at han skulle en tur med til afhøring på stationen i Federikshavn.
Han blev løsladt efter endt afhøring.




































