Skotsk whiskysmagning hos Vinspecialisten i Frederikshavn
Torsdag 18. september kl. 18.30 holder Vinspecialisten i Frederikshavn whiskysmagning. Det er den skotske uafhængige whiskyaftapper Douglas, der kigger forbi, og man får mulighed for at smage ni forskellige varianter af drikken fra Skotland.
Douglas Barr er Global Brand Ambassador fra den skotske uafhængige whiskyaftapper Douglas Laing.
- Vi skal på aftenen smage på otte forskellige whiskyer, og Douglas har desuden taget en ekstra speciel overraskelse med på aftenen - en 25 års Ardmore. Under smagningen vil der blive serveret en lækker sandwich, fortæller Jens Dahl fra Vinspecialisten og fortsætter:
- Douglas Laing & Co. står som et fyrtårn inden for uafhængig whisky. De arbejder med stor respekt for det skotske destillationshåndværk, og deres portefølje byder på noget for enhver smag – fra den nysgerrige begynder til den garvede entusiast. Deres engagement i kvalitet og gennemsigtighed har sikret dem en fast plads i whiskyverdenens øverste liga.
Smagprogram:
- Deanston Old particular 12år 48,4%
- Provenance Braevel 2011 8år 46%
- Macduff Old particular 12år 48,4%
- Provenance Blair Athol 10år 46%
- Fanatical about flavour Speyside 14 år 57,1% (kun 24 fl. i Danmark)
- Big Peat 12 år 46%
- The Gualdrons Campeltown 46,%
- Provenance Craigellachie 10år 46%
- Ardmore Extra Old Particular 25yo 49,6%
Billetter kan købes i butikken hos Vinspecialisten i Jernbanegade eller her.