112
13. februar 2026 - kl. 08.02
Skulle passe på bil: Kørte narkokørsel uden kørekort
En mand fra Frederikshavn tog det lidt for bogstaveligt, at han skulle passe på et hus og en bil, og det koster ham nu tre sigtelser, efter at han i nat blev stoppet af politiet.
Manden havde fået til opgave at holde godt øje med både et hus og en bil.
Ved 2-tiden i nat blev han rutinemæssigt stoppet af en patrulje i Frederikshavn.
Politiet konstaterede, at manden kørte bil, selv om han ikke har et kørekort. Det var sigtelse nr. et.
Betjentene mistænkte desuden manden for at være påvirket af euforiserende stoffer, så han sigtes for narkokørsel. Det var sigtel¨se nr. to.
Endelig har politiet sigtet ham for brugstyveri. Det var sigtelse nr. tre.




































