Solsikken er en uundværlig støtte for os i hverdagen
Helle Olsen, mor til en søn på 14 år i fritidsklubben Solsikken på Toftegårdsvej i Frederikshavn, har skrevet dette indlæg på vegne af forældregruppen i Solsikken.
Kære byråd
Jeg skriver, fordi jeg er mor til en 14-årig dreng, som hver dag benytter fritidsklubben Solsikken. En specialinstitution for unge med forskellige fysiske og psykiske udfordringer. Jeg kan forstå, at der er så store besparelser på vej, at det formentlig betyder afskedigelse af personale i Solsikken.
Jeg håber, at I ved, hvor uundværlig en støtte Solsikken er for os i hverdagen. Min søn ved godt, at han ikke er som andre teenager. Hvis han kunne, ville han elske at gøre som andre unge. Cykle hjem fra skole og smide sig i sofaen foran fjernsynet til forældrene kom hjem eller gå med en kammerat fra skole og hænge ud med ham. Det er bare ikke en mulighed. Han har så store følelsesmæssige og sociale udfordringer,som gør, at han skal have hjælp af pædagogisk personale.
Alle teenager har konflikter, men vores søn er så kognitiv og følelsesmæssigt udfordret, at han har svært ved at forstå egen andel i konflikterne og kan blive udadreagerende. Det er så utrolig vigtigt med professionelt personale omkring ham i de situationer. Det er vigtigt, at de har ressourcerne til, at vores søn kan lære af konflikterne, så han ikke bærer uhensigtsmæssige handlemønstre med ind i voksenlivet. De situationer er Solsikken utrolig gode til at tackle, men det kræver én til én støtte, når det sker.
Personalet i Solsikken er også en stor hjælp for os som forældre. De kender vores søn så godt, at de kan give sparring og konkrete forslag til evt. ændringer i vores dagligdag, som støtter vores søn. Den støtte vil vi skulle søge andre steder i kommunen, hvis ikke Solsikken stod klar.
Jeg skriver ikke til byrådet, fordi min søn skal have bedre vilkår end andre unge i kommunen, men vi har med en gruppe af unge at gøre, som er sårbare. Vi ved desværre af erfaring, at bliver vores søn presset, påvirkes han psykisk. De lægelige anbefalinger er, at han skal være hjemme i de perioder, altså væk fra både skole, Solsikken og kammeraterne. I de perioder lærer han ingenting, tværtimod.
Heldigvis har vi p.t. en arbejdssituation og et netværk, som betyder, at vi kan være hjemme i kortere perioder, men det er udfordrende og uholdbart og fungerer ikke i længere perioder.
Kære byråd, jeg kan godt frygte, at den besparelse I eventuelt vil opnå ved at skære i ressourcerne til Solsikken blot vil blive flyttet til andre afdelinger i kommunen i form af ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste, aflastning m.m.
Den støtte min søn får nu, vil helt sikkert gøre ham mere selvhjulpen, og han vil derfor formentlig også være til en mindre økonomisk belastning for kommunen i fremtiden.