Gå til hoved-indhold
23. marts 2026 - kl. 09.03

Bangsbo Botanisk Haves Vennekreds' formand stopper efter 20 år

  • 1 af 2
    Efter generalforsamlingen viser Herluf Johansen historiske billeder fra arkivet.
  • 2 af 2
    Inger Nielsen (nr. tre fra venstre) stopper som formand efter 20 år.
Af: Michael Frederiksen

Det er atter blevet tid til generalforsamling i Bangsbo Botanisk Haves Vennekreds, og det sker onsdag 25. marts 2026 kl. 19.00 i Gartnerhuset.

Mødet betyder et gensyn med de af Vennekredsens medlemmer, der har holdt pause siden sæsonafslutningen sidste år, men selvfølgelig også med de medlemmer, der trofast møder op hver fredag formiddag næsten uanset vejr og vind.

Selve generalforsamlingen afvikles helt efter foreningens vedtægter, og dagsorden kan læses på Bangsbo Botanisk Haves hjemmeside.

Også i år er der medlemmer af Vennekredsens bestyrelse, der er på valg, men i år sker der det, at Vennekredsens mangeårige formand, Inger Nielsen, ikke kan genvælges.

Inger Nielsen har været én af de bærende kræfter og siddet posten som formand i 20 år. Hun mener nu, at det er ved at være på tide at trække sig.

Der kan ikke vælges ny formand på generalforsamlingen. Det besluttes af bestyrelsen på et efterfølgende konstituerende møde, hvem der fremover skal bestride posten.

Seancen varer typisk under en halv time, hvorefter det er tid at se et lille uddrag af historiske billeder fra Botanisk Have, som Herluf Johansen har gravet frem fra arkivet. Der vil herefter blive serveret lidt mundgodt, mens der kan udveksles historier fra Havens virkelige liv.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...