Gå til hoved-indhold
08. maj 2025 - kl. 00.05

Steffen Stenbak Christiansen stiller op for Venstre til kommunalvalget

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Venstre i Frederikshavn Kommune styrker endnu en gang sit hold frem mod kommunalvalget i 2025. Borgmesterkandidat Jon Andersen glæder sig over at kunne præsentere endnu en stærk profil: Steffen Stenbak Christiansen, der forventes endeligt valgt som kandidat på opstillingsmødet 21. maj i Arena Nord.

- Steffen er et fantastisk eksempel på den type kandidat, vi ønsker i Venstre: Handle­kraftig, lokalt forankret og med hjertet på rette sted. Han forstår vigtigheden af både det nære fællesskab og det lange strategiske perspektiv. Jeg glæder mig meget til samarbejdet og til at se ham blive endeligt valgt 21. maj, udtaler Jon Andersen.

Steffen Stenbak Christiansen, 32 år, er opvokset i Lendum og bor i dag på en landejendom mellem Østervrå og Dybvad sammen med sin hustru og deres tre børn. Han arbejder som teknisk chef på Sæby Fiske-Industri, hvor han har været ansat i fem år.

Med en baggrund som maskinmester uddannet fra DTU og otte år på Sjælland valgte Steffen Stenbak Christiansen at vende hjem til Nordjylland – drevet af en stærk tilknytning til lokalområdet og ønsket om at bidrage til det fællesskab, han selv er vokset op i.

- Jeg brænder for at skabe gode rammer for børnefamilier, styrke det lokale foreningsliv og sikre vækst og tilvækst i kommunen. Jeg tror på handling, samarbejde og løsninger frem for tomme ord og symbolpolitik, siger Steffen Stenbak Christiansen.

Han lægger vægt på politisk ordentlighed og har et klart værdisæt:

- Mit mantra er: "Dem, der kan, de skal". Det betyder for mig, at hvis man har evnerne, så har man også et ansvar for at bidrage – ikke bare til sin egen hverdag, men til fællesskabet.

 Steffen Stenbak Christiansen understreger samtidig behovet for et sundt politisk klima:

- Vi skal gå efter bolden – ikke manden.

Jon Andersen glæder sig over, at Steffen Stenbak Christiansen ønsker at stille op.

- Med Steffen på kandidatlisten får Venstre Frederikshavn en stærk stemme for børnefamilier, erhvervsliv, frivillighed og lokal udvikling – og endnu et vigtigt skridt er taget frem mod et ambitiøst og repræsentativt hold til KV25, mener Jon Andersen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...