Gå til hoved-indhold
25. juni 2025 - kl. 13.06

Stena Recycling styrker sin nordjyske tilstedeværelse med opkøb af vognmandsfirma

  • 1 af 1
    Susanne Gravgaard, logistikansvarlig i region Vest i Stena Recycling, og Per Ørum Jensen, CEO i vognmandsfirmaet Per Ørum Jensen A/S. Foto: Stena Recycling
Af: Michael Frederiksen

Pr. 1. juli 2025 overtager Stena Recycling vognmandsfirmaet Per Ørum Jensen A/S i Hirtshals med tilhørende cirka 400 kunder. Det er en markant styrkelse af Stena Recyclings tilstedeværelsen i Nordjylland, der nu omfatter afdelinger i Frederikshavn, Hjørring, Hirtshals og Nørresundby og et fortsat strategiske fokus på farligt affald.

Firmaet, der er et livsværk ejet af Per Ørum, har valgt at sælge til Stena Recycling for at sikre, at virksomheden kan leve videre med de rette værdier og muligheder for deres kunder. Per Ørum har lagt vægt på data, bæredygtighed og totalløsninger som afgørende faktorer for salget til netop Stena Recycling.

- Det har været en stor beslutning at sælge mit livsværk, men jeg er overbevist om, at Stena Recycling er det rette valg for både virksomheden og vores kunder, da vi deler et klart værdifælleskab. For kunderne betyder det et fortsat fokus på kvalitet og god behandling, og at vi nu kan tilbyde endnu mere service inden for data, bæredygtighed og totalløsninger. Jeg er stolt af det, vi har opnået, og jeg glæder mig til den fortsatte rejse, nu som en del af Stena Recycling, udtaler Per Ørum, administrerende direktør for vognmandsfirmaet Per Ørum.

Oprustning i Nordjylland og styrket position inden for farligt affald
Opkøbet af den nordjyske virksomhed i Hirtshals er en vigtig milepæl i Stena Recyclings fysiske tilstedeværelse i Nordjylland, hvor de nu har fire lokationer: Frederikshavn, Nørresundby, Hjørring og Hirtshals.

- Opkøbet af vognmandsfirmaet Per Ørum Jensen A/S er en strategisk vigtig beslutning for Stena Recycling. Med denne udvidelse styrker vi vores tilstedeværelse i Nordjylland og sikrer, at vi kan tilbyde endnu bedre løsninger til vores kunder. Per Ørum har opbygget en stærk virksomhed baseret på loyalitet og gode værdier – et oplagt match til vores vision for fremtiden, som Per Ørum også deler, udtaler Søren Ladefoged Sørensen, regionsdirektør Vest.

Med dette opkøb styrkes tilførslen af materialer, især farligt affald, hvilket er et perfekt match til Stena Recyclings seneste opkøb af MV Farligt Affald i Hjørring. Opkøbet har gjort det muligt for virksomheden selv at behandle farligt affald samt olie/vand.

- Denne udvidelse giver os mulighed for at forbedre vores tilførsel af materialer, især inden for farligt affald, og herved sikre, at vi kan tilbyde vores kunder de bedste løsninger på markedet. Opkøbet vil styrke vores position i regionen, inden for farligt affald, fortæller Brian Rosenkrantz, produktionsleder for farligt affald i Hjørring.

Fordele for kunderne
Som en del af aftalen vil Per Ørum og hans team fortsætte deres daglige arbejde i Hirtshals, nu blot med et Stena Recycling-skilt uden på kontoret. Overgangen skal være i top, og Per Ørum vil fortsat spille en vigtig rolle de kommende tre år.

Opkøbet af vognmandsfirmaet Per Ørum Jensen A/S bringer flere fordele for kunderne. Stena Recycling kan nu tilbyde mere omfattende og effektive løsninger, især inden for farligt affald, hvilket sikrer høj servicekvalitet. Med Stena Recyclings fokus på bæredygtighed og innovative løsninger vil kunderne drage fordel af miljømæssigt ansvarlige praksisser. Per Ørum og hans team fortsætter arbejdet, hvilket giver kontinuitet og tryghed for kunderne.

Styrkelsen af Stena Recyclings tilstedeværelse i Nordjylland med fire lokationer betyder, at kunderne kan forvente mere lokal service, skræddersyet til deres specifikke behov.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...