Gå til hoved-indhold
02. oktober 2025 - kl. 00.10

"Støt Brysterne": FREDERIK afvikler stort lotteri med præmier for over 15.000 kroner

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Peter Marquard

I denne uge sættes der landsdækkende fokus på "Støt Brysterne". I Frederikshavns butikker i gågaden samles der også ind, og som noget nyt gennemføres der et stort lotteri i hele uge 40.

- Du kan bakke op om det vigtige formål "Støt Brysterne" ved at købe lodder, og du kan samtidig være heldig at vinde én af de flotte præmier, som har en værdi på minimum 500 kroner, fortæller handelschef Dan Kobberup.

Lodder kan købes hos de deltagende butikker – blandt andet SPORT 24, Lædermagasinet, Spar Dame, Botex Frederikshavn, Louis Nielsen og Skoringen, og den samlede præmiesum er over 15.000 kroner.

Gevinsterne er en skøn blanding af lokale gavekort og fede produkter. Læs mere om lotteriet, og hvor du kan købe lodder samt se hele præmielisten på www.frederik.nu.

- Vi er taknemmelig for samarbejdet med FREDERIK og den flotte opbakning fra byens erhvervsliv, som har doneret gavekort og produkter til en samlet værdi på over 15.000 kroner, siger Fie Mølholt, formand for Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Frederikshavn.

Udover velgørenhedslotteriet sammen med de 30 medlemmer af FREDERIK vil der til lyserød lørdag 4. oktober være forskellige oplevelser i gågaden med blandt andet ansigtsmaling, fiskedam med præmier til alle - som venligst er doneret af KiDS Coolshop - samt konkurrence med PureGym. DJ Sune underholder med god musik.

- Desværre byder vejrudsigten på udfordringer, så vi er klar til at køre med plan b, hvor vi har lånt det tidligere Mr. Lokale uden beregning. Derfor flytter lotteri, ansigtsmaling, fiskedam indendørs, hvis vejret ikke er med os. I den forbindelse vil jeg sende en stor tak til ejendomsbesidder, siger Dan Kobberup og tilføjer:

Under alle omstændigheder står byens butikker klar med god service samt fristende efterårsmode i tidens trends lørdag fra klokken 10.00 – 14.00.

- Vi håber, at byens borgere vil bakke op om det vigtige formål og købe lodder hele uge 40 samt besøge midtbyen på lørdag 4. oktober, hvor slutspurten sættes ind med forskellige indsamlingsevents, siger Fie Mølholt.

Følg med i byens kommende events på www.frederik.nu/aktuelt.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...