Gå til hoved-indhold
06. februar 2024 - kl. 13.02

Stor udskiftning i bestyrelsen i Skagen Byting

  • 1 af 1
    Bestyrelsen set fra venstre: Sekretær Jesper Heegaard, næstformand Michael Finn Jørgensen, Rasmus Rump Rasmussen, Line Lindegren Roed. kasserer Michael Andersen og formand Ole Bjerg Lauritzen. Frede Damgaard mangler.
Af: Michael Frederiksen

På en velbesøgt generalforsamling i aftes i Skagen Kultur- og Fritidscenter skete der store udskiftninger i bestyrelsen i Skagen Byting.

Line Lindegren Roed, Michael Andersen, Rasmus Rump Rasmussen og Frede Damgaard blev valgt ind i bestyrelsen, hvor der var genvalg til formand Ole Bjerg Lauritzen.

Niels Ove Kildahl, Kasper Foldager, Jane Bengtsen, Hanne Heilmann og Jan Iversen stoppede i bestyrelsen.

Udskiftningerne skete uden kampvalg.

Som suppleanter blev Anne-Mie Rasmussen og Christian Andersen valgt.

- Den nye bestyrelse er med mange forskellige kompetencer, masser af energi og kærlighed til vores by. Jeg glæder mig til at komme i gang med de mange opgaver, som Bytinget har i støbeskeen, ikke mindst jubilæet for Skagen som købstad på torsdag 8. februar i Kultur- og Fritidscenteret, hvor 22 af byens foreninger og klubber deltager, samt yderligere tre arrangementer i første halvår af 2024, udtaler Ole Bjerg Lauritzen, formand for Skagen Byting.

På billedet ses fra venstre:
Sekretær Jesper Heegaard
Næstformand Michael Finn Jørgensen
Rasmus Rump Rsmussen
Line Lindegren Roed
Kasserer Michael Andersen
Formand Ole Bjerg Lauritzen

Frede Damgaard mangler på billedet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...