Gå til hoved-indhold
112
05. april 2026 - kl. 16.04

Tag blæst af bygning tæt på Frederikshavn Sygehus

  • 1 af 5
    Foto: Michael Kromann Sommer Jensen
  • 2 af 5
    Kirkegårdsmuren i Skagen tabte kampen til Dave. Foto: Privat
  • 3 af 5
    Træet her er væltet på Nørgårdsvej i Bratten. Foto: Rasmus M. Høgenhaug
  • 4 af 5
    Dele af taget er blæst af denne staldbygning på Lerbæk. Foto: Rasmus M. Høgenhaug
  • 5 af 5
    Restaurant Frida i Havnegade i Frederikshavn har fået ødelagt sin terrasse.
Af: Michael Frederiksen

Stormen Dave skaber store udfordringer - og det gælder ikke mindst i Frederikshavn Kommune, hvor et stort tag er blæst af en bygning ved sygehuset. I Skagen har en stor trawler revet sig løs.

I Facebook-gruppen "Frederiksahvn og omegn - Nu og da" vister Michael Kromann Sommer Jensen to billeder af et listetag, som er blæst af en bygning tæt på Frederikshavn Sygehus.

- Taget har løsnet sig. Pas på, hvis I nærmer jer. Alle er underrettet, skiver han.

David Fuglø skriver samme sted: "Metalplader flyvver rundt". Det er vel at mærke en anden bygning ved sygehuset, som er ramt af stormen.

Nordjyllands Politi får så mange anmeldelser omkring vejrrelaterede hændelser, at politiet fraråder al unødig udkørsel i hele Nordjylland.

Man skal derfor holde sig indenfor. Lige nu topper stormen, og der opleves meget kraftige vindstød af orkanstyrke, oplyser vagtchef Lau Larsen.

Der afgår ingen tog i Vendsyssel frem til kl. 20.00 på grund af mange væltede træer.

TV 2 beretter om væltede træer på rute 40 mellem Frederikshavn og Skagen. Det skulle både være mellem Hulsig og Ålbæk samt mellem Frederikshavn og Jerup. Der er også væltede træner på rute 35 mellem Frederikshavn og Hjørring - det er mellem Ravnshøj og Hørmested.

I Skagen har en stor trawler revet sig løs. Den hænger kun fast i en trosse. Og kirkegårdsmuren har også tabt kampen til Dave.

Ishuset ved Møllehuset oplyser, at det lukker resten af dagen på grund af væltede træer.

En stald ved Lerbæk Hovedgåard har mistet noget af sit tag.

Restaurant Frida i Havnegade i Frederikshavn har fået ødelagt sin terrasse. Glasafskærmningen er blæst i stykker, skriver spisestedet på Facebook.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...