Gå til hoved-indhold
14. august 2025 - kl. 00.08

To lokale Junior Rangers deltog i Sommer Camp i nationalpark ved Firenze

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Kommunes Junior Rangers har deltaget på Sommer Camp i en nationalpark tæt på Firenze. To repræsentanter havde taget turen fra Frederikshavn til Italien. Frederikshavn er den eneste kommune i landet med en Junior Ranger-gruppe.

De to lokale deltagere var sammen med andre Junior Rangers fra 16 grupper, fordelt i Europa. De lærte om biodiversitet, skovbrand, insekter og ikke mindst fællesskab.

- Det var en fantastisk tur, som David Frandsen og Maja Brøste fortalte, da de kom hjem, fortæller naturvejleder Bo Storm, Frederikshavn Kommune.

Hvert år arrangerer EUROPARC, som Frederikshavn Kommune er medlem af, en Sommer Camp et sted i Europa. For to år siden var campen her i kommunen med 64 deltagere.

I øjeblikket er der mulighed for at blive Junior Ranger. Se mere her om optagelse.

Som Junior Ranger får børn i alderen 11-13 år chancen for at dykke ned i den danske natur og lære om dens mange finurligheder igennem et spændende uddannelsesforløb, som afsluttes med eksamen.

Børnene vil blive stillet over for spændende udfordringer, som de skal løse sammen med andre børn. På den måde lærer børnene både om naturen og udvikler selvstændighed og samarbejdsevner.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...