Gå til hoved-indhold
22. december 2021 - kl. 00.12

Toyota Relax: 10 års garanti på din bil

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Kanal Frederikshavn

10 år. Så lang tid vil man fremover som ejer af en Toyota kunne få opretholdt garantien på sin bil. Det eneste krav for at fastholde eller aktivere den op til 10 år lange garanti er at få serviceret sin bil på et autoriseret Toyota-værksted.

- På den måde øger vi trygheden markant for vores kunder. Vi ønsker at give Toyota-bilejerne den størst mulige tryghed i ejerskabet af deres bil, og derfor er vi glade for, at vi nu kan tilbyde op til 10 år eller 160.000 kilometer serviceaktiveret garanti afhængig af, hvad der kommer først, siger salgschef Christian Andersen, NOVABIL i Frederikshavn.

NOVABIL ser frem til, at kunderne med det nye koncept Toyota Relax kan slappe helt af og droppe bekymringerne om uforudsete store udgifter for at holde sin bil kørende.

- I mange år har Toyota i forvejen tilbudt et af branchens bedste garantiprodukter med tre års fabriksgaranti på nye biler, fem års garanti på hybridkomponenter og op til ti års tryghed på hybridbatteriet, men nu går vi skridtet videre med de 10 år eller 160.000 kilometer, fortæller Christian Andersen.

Det er endda ikke kun de nye biler, der kan opnå den serviceaktiverede garanti. Også de brugte biler, der ikke længere er omfattet af fabriksgaranti og som måske ikke har overholdt serviceintervallerne, kan få aktiveret garantien uanset bilens tidligere ejerskab, servicehistorik og alder, så længe bilen er under 10 år gammel og ikke har kørt mere end 160.000 kilometer. Det kræver blot et enkelt serviceeftersyn på et autoriseret Toyota-værksted.

Toyota Relax dækker stort set lige så bredt som fabriksgarantien og som udgangspunkt alt det, der får bilen til at køre. Til gengæld dækker den ikke service- og sliddele, der er de dele, som naturligt bliver slidt ved kørsel og brug, og som bliver holdt ved lige og udskiftet under de årlige serviceeftersyn.

Et eksempel er bremserne. Bremser består af ABS kontrolenhed, ABS komponenter, hastighedssensorer, bremseforstærker, bremserør, bremsekalibre, bremseskiver, bremsetromler, forbindelser, begrænserventil, bremsehovedcylinder, bremsevæskebeholder, hjulcylindre, vakuumpumpe og bremseklodser. Alt det er dækket af Toyota Relax – undtaget bremseklodser og bremseskiver. De bliver løbende udskiftet efter behov ved serviceeftersyn, og denne udgift afholder man selv, præcis som man gør med for eksempel motorolie og sprinklervæske.

- Sker der noget med de øvrige dele af bremserne, vil de være dækket af Toyota Relax, understreger Christian Andersen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...