Gå til hoved-indhold
28. april 2026 - kl. 15.04

Tre FIK'ere med til at skrive dansk ishockeyhistorie i Slovakiet

  • 1 af 2
    Foto: IIHF
  • 2 af 2
    Foto: IIHF
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Ishockey Kub har tre spillere med på U18-landsholdet, som for første gang nogensinde har kvalificeret sig til VM-kvartfinalerne.

Anton Wilde, Rasmus Larsson og Noah Hulsig Samuelsen spiller i disse dage U18A.VM i Slovakiet.

Holdet har for første gang nogensinde kvalificeret sig til en kvartfinale. Den spilles torsdag mod hjemmeholdet Slovakiet.

Derudover er også den tidligere FIK'er Martinus Scholdan med på holdet.

Danmark åbnede VM med en vital 4-1-sejr over Tyskland. Den blev afgørende for, at Danmark sikrede sig en plads i kvartfinalerne. 

Herefter tabte Danmark til USA. Måltavlen viste 2-0 efter et amerikansk bombardement af Anton Wildes mål. USA havde 89 afslutninger, hvoraf de 53 var inden for målrammen. Internationale medier var efterfølgende gavmilde, når det gælder rosende omtale af FIK-keeperen.

I de to sidste puljekampe tabte Danmark 1-9 og 1-10 til Tjekkiet og Sverige. FIK's Noah Hulsig Samuelsen var målscorer mod svenskerne.

Torsdag kl. 18.00 står der kvartfinale mod Slovakiet på programmet. Opgøret streames på Iihf.com.

Slovakiet vandt sin indledende pulje foran Canada, Finland, Letland og Norge.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...