Gå til hoved-indhold
09. juni 2024 - kl. 16.06

Vi fuc… ikke med grundvandet

  • 1 af 1
Af  Martin Kelkelund, John Karlsson, Tina Kruckow, Gitte Killerich og Peter E Nielsen

Socialdemokratiets medlemmer i Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune, Martin Kelkelund, John Karlsson, Tina Kruckow, Gitte Killerich og Peter E Nielsen, har skrevet dette indlæg: Reklamen vi kender fra TV med Bodil Jørgensen, der med andre ord siger, vi skal passe på grundvandet, det er ikke kun for sjov - slet ikke. Vi skal passe på grundvandet. Det er helt sikkert.

I næste uge har vi en plansag på den politiske dagorden omkring et biogasanlæg i området ved Volstrup Skole. I samme område er der vandindvindingsområde af grundvand.

Der er absolut et stort opmærksomhedspunkt. Vi kan ikke gå på kompromis med sikring af grundvandet.

Kan de to ting så være i samme område?

Først: Vi skal have mere vedvarende energi, og det er biogas.

Så opgaven er at få belyst fagligt, videnskabeligt og teknisk, om det er forsvarligt at have biogas i dette område.

Derfor er vores indstilling i den socialdemokratiske gruppe, at vi siger ja til at gå videre med planlægning af biogas i området under forudsætning af, at de geotekniske undersøgelser viser, hvad der skal til for at sikre grundvandet, eller om det ikke er foreneligt.

Er svaret på det sidste fra fagligheden, at det ikke er foreneligt – ja, så er vi ikke i tvivl, så er svaret nej til et biogasanlæg i området.

Vi fuc… ikke med grundvandet.

 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...