- Vi kan ikke love løsning på alle problemer i morgen, men vi er absolut vågne
Jan Bjeldbak (V), formand for Udvalget for Børn, Unge og Familier, har skrevet dette indlæg: Der har været indlæg om børn og unge i mistrivsel, og senest har en borger været ude med opråb om, at Udvalget for Børn, Unge og Familier skal vågne op. Vi kan dog forsikre om, at vi både politisk og administrativt er vågne og opmærksomme på udfordringerne, og at der arbejdes med løsninger.
Vi har alle kunne læse om sager om mistrivsel, om børn eller forældre, der føler sig klemt i systemet. Jeg har dog svært ved at genkende det billede, der forsøges tegnet i seneste indlæg. Her hævdes det, at ”sagerne hober sig op” og både ”det politiske udvalg og den administrative ledelse sover i timen.”
Lad os starte med det politiske udvalg. Som politikere hverken kan eller må vi sagsbehandle sagerne. Vi kan lytte (jeg har eks. et møde i kalenderen umiddelbart efter sommerferien), vi kan bringe sagerne på dagsorden, vi kan spørge ind til sager, og vi kan presse på for handling overfor administrationen i form af direktør og centerchef. Både direktør og centerchef deltager i vores udvalgsmøder, og flere udvalgsmedlemmer kommunikerer med direktøren ud over møderne. Tillad mig i denne forbindelse at minde om, at vi inden for de sidste par måneder har fået nye kræfter ind i jobbet som både direktør og centerchef.
Når udvalget ikke må sagsbehandle enkeltsager, er det fordi, den opgave ligger hos administrationen. Kommunens ledere og medarbejdere er uddannet til dette, hvilket politikerne ikke er. Jeg tvivler faktisk på, at man reelt ønsker at udvalgsmedlemmer skal blande sig i den konkrete sagsbehandling, for det har vi meget få forudsætninger for.
I forhold til påstanden i det seneste indlæg om, at ”sagerne hober sig op”, må jeg fastholde, at det ikke er den virkelighed, jeg ser. Vi kender til enkelte sager. Jeg anerkender, at hver enkelt sag kan være hård ved de involverede, og jeg forstår til fulde de frustrationer, der kan følge med. Jeg vil ønske, at langt færre eller ingen overhovedet oplever, at deres sag går i hårdknude.
Allerede inden jeg startede som formand for udvalget, var det åbenlyst, at der var udfordringer i center for familie – blandt andet med højt sygefravær blandt medarbejderne, og problemer med at styre økonomien. Flere af udfordringerne er således ikke nye, og nogle af dem er også relativt store.
I udvalget har vi derfor adresseret disse problemer, og det er vores klare indtryk fra både den nye direktør og den nye centerchef, at der arbejdes på sagen. De er begge meget optaget af at finde de rigtige løsninger til gavn for de borgere, der har brug for kommunens hjælp. Vi er endnu ikke i mål, og udvalget følger derfor udviklingen tæt. Måske skal vi endnu tættere på, men det bliver stadig uden at sagsbehandle enkeltsager.
Jeg er ked af hver enkelt sag, hvor en eller flere borgere oplever at komme i klemme. I den sammenhæng tror jeg, jeg kan tale for hele udvalget. Når ens nærmeste lider, lider man også selv, og følelsen kan virke både voldsom og uoverskuelig. Vi skal minimere – om muligt helt undgå – at nogen kommer i denne situation. Det arbejder både administrationen og udvalget også på. Vi kan ikke love løsning på alle problemer i morgen, men vi er absolut vågne.
