Gå til hoved-indhold
11. juli 2026 - kl. 00.07

Socialdemokratiet synes ikke, at besparelser er vigtigere end velfærd

  • 1 af 1
Af  Anders Brandt Sørensen

Gruppeformand Anders Brandt Sørensen (A) har skrevet dette svar til Bjarne B. Madsen (C): Kære Bjarne. Tak for dine kommentarer til mit læserbrev om mit standpunkt tidligere og nu. Det skulle være summeret op i nedenstående linjer fra mit tidligere læserbrev fra torsdag 9. juli, som du kommenterer (jeg har tilføjet understregning):

”Vores midtvejsregulering ender på en nettostigning i Frederikshavn Kommunes økonomi på mere end 20 mio. kr. Det er rigtig positivt og følger godt i tråd med det, vi har sagt flere gange: Økonomien i Frederikshavn Kommune er overordentlig god efter mange års hårdt arbejde for en solid økonomi.”

Og senere skriver jeg i forlængelse heraf:

”Det er derfor nu tid til, at det skal afspejle sig i velfærden hos os, der bor i kommunen. Det er trods alt en kommunes vigtigste opgave: at sørge for alle de mennesker, som har brug for det.”

Du kan læse hele indlægget her.

Og så giver jeg dig ret i, at ovenstående er et legitimt synspunkt. Man kan selvfølgelig også mene det modsatte: at besparelser er vigtigere end velfærd. Men det er i hvert fald ikke socialdemokratiets synspunkt. Om det er andres, må vi afvente og se.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...