Gå til hoved-indhold
04. april 2026 - kl. 00.04

WineMakers Festival 2026: Mød vinmagerne og oplev, hvordan lagring former smagen 

  • 1 af 8
  • 2 af 8
  • 3 af 8
  • 4 af 8
  • 5 af 8
  • 6 af 8
  • 7 af 8
  • 8 af 8
Af: Michael Frederiksen

Fredag 5. og lørdag 6. juni 2026 samles vinglade gæster og vinproducenter i Skagen, når VinCentralen inviterer til WineMakers Festival 2026 i Skagen Kultur- og Fritidscenter. 

I samarbejde med Tonnellerie Rousseau, det anerkendte franske bødkeri, og VinCentralen får gæsterne mulighed for at opleve vinens lagringsmetoder helt tæt på. Et imponerende udvalg af egefade vil blive udstillet. Det samme gælder ståltanke, betonkar og amforaer fra andre leverandører.

- Lagring er en af de vigtigste faktorer i vinens udvikling. Selv små forskelle i metode kan ændre smagen markant. Det er netop den oplevelse, vi ønsker at give vores gæster, samtidig med at de får mulighed for at blive klogere på deres egne præferencer blandt de mange vine, siger Henrik Tachau Kristensen, arrangør og ejer af VinCentralen i Skagen.

Over 26 års vinimport skaber unikke oplevelser
Med mere end 26 års erfaring inden for vinimport har Henrik Tachau Kristensen opbygget stærke relationer til vinproducenter i hele Europa.

- Vi præsenterer over 200 vine fra mere end 50 producenter, og over 20 af dem står selv og skænker vinene op. Det er netop dét, der gør oplevelsen noget helt særligt. Det er her, relationerne opstår, fortæller han.

- Vi oplever, at flere af vores kunder opbygger deres egne relationer til vinmagerne, både gennem festivalen og på de vinture, vi arrangerer. Vin samler mennesker, i Skagen, i VinCentralen eller i Piemonte med et glas Barbaresco i hånden.

Smag, sammenlign og forstå vinens udvikling 
WineMakers Festival 2026 byder på en bred smagsoplevelse med vine i alle stilarter, fra bobler og rosé til hvid-, rød- og dessertvine. Gæsterne kan gå på opdagelse i 12 tematiske vinruter, hvor de kan smage og sammenligne vine inden for samme stil eller metode.

Mød vineksperter i Speakers Corner
I glassalen får gæsterne rig mulighed for vinsmagninger med nogle af branchens dygtigste eksperter, blandt andre repræsentanter fra Champagne Vilmart & Cie og glasproducenten Gabriel Glas.

VinCentralens sommelier, Helle Riis, formidler viden om lagringsmetoder på et niveau, hvor alle kan være med. Spørgsmål og dialog er velkomne.

Food Court med lækre smagsoplevelser
Festivalens Food Court byder på snacks fra 2takt og VinCentralens køkken. Nyd alt fra andeprodukter fra Lafitte og Ibericoskinker til friske søkogte Skagensrejer og lokale fiskespecialiteter.

- Det passer perfekt som pause mellem vinruterne, siger Henrik Tachau Kristensen.

Gør en god handel  
Ved køb af billet indgår en voucher med 25 procent på køb af vin hos VinCentralen, der kan bruges 
hele juni.

WineMakers Festival 2026 kan opleves fredag 5. juni fra kl. 16.00-20.00 og lørdag 6. juni fra kl. 12.00-16.00.

En dagsbillet koster 395 kroner, mens prisen for en weekendbillet er 595 kroner.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...