Gå til hoved-indhold
112
04. januar 2024 - kl. 10.01

34-årig bilist endte i snedrive i Frederikshavn med promille på over 2

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Mens de fleste blev indenfor i aftes i snestormen, endte en 34-årig polsk mand - bosat i Frederikshavn - i en snedrive med en promille på over 2. Det gør ham til vanvidsbilist, så politiet har beslaglagt hans Kia.

Politiet modtog kl. 19.40 en anmeldelse fra en vaks borger, som oplyste, at der holdt en bil i en snedrive i krydset Hjørringvej/Niels Juels Vej i Frederikshavn.

Bilens ejer og chauffør - den 34-årige polak - havde efterladt bilen tændt og i gear, så der var røgudvikling fra bilen, da den vakse borger kom forbi.

Borgeren måtte knuse ruden for at komme ind i bilen og slukke motoren.

Mens dette skete, forsøgte den noget forvirrede polske mand at varme sig med en flaske vodka, men det fik borgeren også sat en stopper for, inden politiet ankom.

Politiet konstaterede, at manden havde en promille på over 2. Dermed bliver hans bil konfiskeret.

- Ros til borgeren, som viste beslutsomhed i denne situation, siger politikommissær Michael Karstensen, leder af Sagscenter Frederikshavn.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...