Gå til hoved-indhold
22. august 2023 - kl. 12.08

A/S Trigon oplever stor vækst: Ny afdelingschef for Byggeri

  • 1 af 3
    Tobias Melander ses her sammen med adm. direktør Mikkel Westergaard foran A/S Trigons domicil på Knivholtvej.
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

Der er fart over feltet i A/S Trigon. På få år er antallet af funktionæransatte fordoblet, og det samlede antal ansatte i hele virksomheden steget til over 100. Derfor styrker A/S Trigon nu de ledelsesmæssige kompetencer med ny afdelingschef, Tobias Melander, som skal bidrage til den fremtidige vækst og udvikling.

Forandringerne i A/S Trigon har været store de seneste par år. Virksomhedens fokus har ændret sig, og især en mere kundeorienteret tilgang til entreprenørbranchen, hvor det prioriteres at skabe varige relationer, er blevet en central del af virksomhedens strategi.

- Det er vigtigt for os i A/S Trigon at skabe grobund for gode varige kunderelationer. Det skal være en god oplevelse at bygge med A/S Trigon, og med Tobias Melander som afdelingschef for byggeri, går vi endnu et skridt længere for at opnå netop dette. Der vil i endnu højere grad være plads til, at vi kan møde vores kunder i øjenhøjde og bruge tiden på at forstå, hvem de er og hvilke behov de har, fortæller adm. direktør Mikkel Westergaard.

Han henviser blandt andet til A/S Trigons kerneværdier, som har været en tur på tegnebordet. I dag arbejder virksomheden derfor ud fra konceptet FLID, som står for Forretningsunderstøttende, Løsningsorienteret, Involverende og Den gode byggeoplevelse. Alle begreber, som dækker over, hvordan man i virksomheden tilgår sine kunder, og disse værdier har også stor betydning for den nye afdelingschef:

- Som leder er det vigtigt for mig at være involverende i hele processen uden at blande mig i de mindste detaljer omkring løsningerne. Der skal være rum til at udvise ansvar og tilgå opgaverne løsningsorienteret. God kultur, trivsel og samarbejde alle parter imellem betyder meget for at skabe en god byggesag og byggeoplevelse. Det samme gør troværdigheden. Vi skal kunne stole på, at alle vil hinanden det bedste, forklarer Tobias Melander.

I sit arbejde er det således at skabe gode vedvarende relationer der beror på ordentlighed og gensidig respekt, som han brænder for. Han håber derfor også, at han til trods for den nye stilling i A/S Trigon kan bibeholde de relationer, som han har opbygget i tidens løb til både kunder såvel som samarbejdspartnere.

Der er også sket mange ændringer i opgavetyperne, som A/S Trigon varetager, hvormed man forventer, at Tobias Melander med sine ledelseserfaringer og kompetencer kan være med til at føre det til et nyt niveau og styrke den fremtidige vækst. Tidligere har Tobias Melander arbejdet som projektchef i HP Byg A/S, hvor han har haft ansvaret for større projekter fra start til det endelige resultat, og alt derimellem. Da der skulle nye udfordringer til, var det blandt andet udviklingspotentialet hos A/S Trigon, der tiltalte:

- Det er en spændende virksomhed med en masse spændende projekter i vente. A/S Trigon er ude på en rejse, og den ser jeg frem til at tage min del i.

I A/S Trigon er de glade for at kunne tiltrække dygtige profiler som Tobias Melander til trods for, at virksomheden har domicil i Frederikshavn.

- Det kan være en udfordring at skaffe kvalificeret arbejdskraft på disse kanter, men i takt med, at vi er blevet en mere moderne virksomhed med blandt andet vores egen tegnestue og marketingsafdeling, kan vi byde inde på en anden type opgaver, og dermed oplever vi også, at vi i højere grad bliver valg til. For nylig har vi også fået en HR, som bidrager til at styrke sammenholdet og tage sig af vores medarbejdere, beretter Mikkel Westergaard.

At holde fokus på medarbejderne er dog ikke noget nyt. A/S Trigon er en fondsejet virksomhed, og ét af Trigon Fondens hovedmål er netop at yde hjælp til tidligere og nuværende ansatte.

Fondens øvrige hovedmål er at eje og bevare A/S Trigon, støtte forskning i kræft og sklerose, og støtte tekniske uddannelser i Nordjylland. Dermed afviger den nordjyske entreprenørvirksomhed også fra mange andre i branchen.

- Vi er meget mere end bare en byggevirksomhed, pointetrer direktøren.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...