Byd på Trine Kostendings to strandmalerier fra Frederikshavn
Trine Kostendings strandmalerier er de sidste i år, som kommer under hammeren i HotSpot Fritidsklubs kunstauktion. Byd på de to malerier i kommentarfeltet på Facebook.
HotSpot Fritidsklub gentager succesen fra sidste år, når BØRN LØBER FOR BØRN løber af stablen lørdag 30 august til Foreningernes Dag i gågaden i Frederikshavn.
Klubben praktiserer en verdensvendte pædagogik, som handler om at gøre noget godt for andre børn og samfundet. Pengene fra motionsløbet i gågaden går ubeskåret til lokalafdelingen af Børns Voksenvenner.
I den forbindelse har kunstmalerne Jan Kangthjem, Trine Kostending og fotograf Kristian Tornby hver doneret et værk, som sælges på auktion her på Kanal Frederikshavn.
De to første værker blev solgt for henholdsvis 3.600 og 1.650 kroner. Nu er turen kommet til det sidste værk. Startbud på Trine Kostendings to værker er 500 kroner. Budforhøjelse med minimum 50 kroner. Auktionen løber indtil torsdag 28. august kl 20.00.
Trine Kostending har malet disse to flotte malerier som portrætterer stranden ved Frederikshavn. Disse motiver er noget, enhver frederikshavner kender.
- Jeg har valgt at donere disse malerier til HotSpots indsamling til Børns Voksenvenner, fordi de fleste frederikshavnere finder noget beroligende ved vores kyst. Jeg føler selv, at jeg har en relation til havet, som jeg bruger, når jeg skal finde fred og ro. Sådan tror jeg rigtig mange frederikshavnere har det. Jeg er stolt over at være en del af indsamlingen og håber, at klubben - som jeg i øvrigt selv har gået i og har børn, som har haft glæde af - får samlet mange penge sammen til Børns Voksenvenner. Jeg synes, det er rigtig godt gået af børnene i HotSpot, at de vil gøre noget godt for andre børn, siger Trine Kostending.
Begge værker måler 25x20 cm. Acryl på lærred. De er vurderet til 1500 kroner.