Gå til hoved-indhold
07. september 2026 - kl. 15.09

Seniordagen gav sved på panden og nye fællesskaber

  • 1 af 4
  • 2 af 4
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Michael Frederiksen

Omkring 400 seniorer lagde onsdag 2. september vejen forbi Arena Nord for at medvirke ved Seniordagen. Det blev en dag fyldt med inspiration, aktivitet og mødet med både gamle og nye bekendtskaber.

Og noget tyder på, at dagen har gjort mere end bare at give deltagerne sved på panden.

Flere af de deltagende foreninger oplevede, at seniorerne ikke bare kom forbi, men aktivt deltog og viste konkret interesse for at blive en del af et fællesskab.

- For eksempel fik bridgeklubben fem nye medlemmer, mens op mod 10 andre interesserede har meldt sig til et kommende introkursus. Det er da et ret godt bevis på, at det kan betale sig at skabe en dag på tværs af foreninger og aktiviteter, mener Dennis Kristian Larsen, udviklingschef Idræt og Trivsel i Arena Nord.

I alt var 12 foreninger, fra Sæby til Strandby, med til at gøre dagen mulig. Sammen skabte de en platform, hvor seniorer kunne mødes på kryds og tværs, det være sig både til billard, folkedans, gåture eller en af de mange andre aktiviteter.

Seniordagen handler om mere end én hyggelig dag.

- Den handler om forebyggelse, sundhed og livskvalitet, og om at se seniorer som en vigtig og aktiv del af vores lokalsamfund. Deres erfaring, engagement og lyst til at bidrage skal vi understøtte. I Arena Nord ønsker vi at være en aktiv medspiller og stille de gode rammer for en aktiv hverdag for seniorer. Der er altid plads til flere. Også de, som i 2026 ikke fandt ind til dagen, siger Dennis Kristian Larsen.

Han retter en stor tak til Frederikshavn Kommune, DGI Nordjylland, DAI, Senior Rap Rapperne og selvfølgelig alle foreninger og seniorer, der var med.

Arena Nord har her samlet lidt indtryk i denne video.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...