Dybvad Kroketklub nyder det nye mødested fra Realdania: Uderummet
I bogen "Vores Sted – Fantastiske fællesskaber" besøger Realdania 25 forskellige mødesteder på tværs af landet. Her møder læserne alt lige fra kroketspillere i Dybvad og biavlere til havefolk og naturentusiaster – alle med hver deres fortælling om, hvad der kan opstå, når mennesker har et sted at mødes.
Alle fællesskaber i bogen har fået et nyt mødested gennem Realdanias indsats Vores Sted.
Vi gengiver her kapitlet om Dybvad Kroketklub, som har fået et nyt mødested af Realdania.
Hver torsdag i Dybvad i Vendsyssel spilles kroket med millimeterpræcision, taktik og tålmodighed – også i regnvejr. Over hjemmebag og "en bette jen" går snakken om stort og småt – også om dem, der mangler.
På en fodboldbane i Dybvad går Orla Larsen og sætter baner op til dagens kroketspil. Omhyggeligt ruller han snorene ud. Tre baner à 30 x 20 meter tager form. Først når de ligger helt lige, er han tilfreds.
Dybvad Kroketklub mødes hver torsdag.
- Vi spiller uanset vejret, siger Orla på vendelbomål.
- Det er med til at holde os i gang. Jeg er gået hen og blevet 85 år, og det går sådan set rimeligt endnu.
Klubben tæller 14 medlemmer, men de er altid på udkig efter nye. Der spilles to mod to, så det skal helst gå op i fire. Mangler der én, må en spiller tage to kugler. En kamp kan være overstået på 30 minutter eller vare i flere timer. Når de har spillet to-tre runder, er det tid til tredje halvleg.
- Vi får altid kaffe og kage. Det er ikke alle klubber, der bruger sådan noget, men for os er det en del af fællesskabet. Og som regel får vi også "en bette jen" til kaffen, fortæller Orla.
Når solen står højt, indtages kaffen under åben himmel. Men hvis det regner, kan de søge i læ i byens nye mødested, Uderummet. Her kan de også opbevare deres udstyr og falde i snak med andre. Uderummet
står nemlig midt i det hele: Skolen bagved, fodboldbanen på den ene side og idrætshallen på den anden.
Med mødestedet har lærerne fået et alternativt klasselokale, eleverne et sted at spise frokost, fodboldtilskuerne en plads i skyggen – og byens motionsdamer et sted at holde pause.
Mesterskab og makkerskab
For det utrænede øje kunne det godt ligne en snes modne mennesker på en græsmark, der går rundt på må og få. Men man skal ikke lade sig snyde. Det kan nemlig ikke sammenlignes med den kroket, mange kender fra havefester.
- Det er det ikke. Slet ikke!, siger 81-årige Borghild Larsen.
Det har mere til fælles med skak, lyder budskabet.
- Der er mange regler, og det er det, der gør det spændende. Det er ikke bare din egen kugle, du skal spekulere på, du skal også holde øje med din makkers kugle og tænke fremad. Så de små grå heroppe –
de har så godt af det.
Snart kan Borghild og Orla fejre diamantbryllup, og kroket har de spillet sammen siden 2003. De deltager også i turneringer. På deres speciallavede kroketkøller sidder små messingplader med mesterskabstitler som ”VM 2017” og ”VM 2021” – Vendsyssel Mesterskab, vel at mærke.
- Det var mig og mutter, der vandt, siger Orla.
Hun kalder ham hr. Larsen. Ivrigt forsøger han at anskueliggøre spillets regler. Det er lidt et "drillespil", forklarer han, fordi man kan sende modstanderens kugle på afveje og sætte deres spil tilbage. Selvom spillet handler om at gøre det så besværligt for modstanderen som muligt, bliver de aldrig uvenner.
- Det bruger vi ikke!, råber Borghild fra den anden ende af banen.
Der er plads til flere
Efter spillet samles alle rundt om et bordbænkesæt. De har en kageseddel, der går på runde, så de skiftes til at tage bagværk med til kaffen.
- Jeg putter en femmer i kaffen og hælder snaps i, indtil jeg kan se den igen, siger Orla.
Snakken går. Om opskriften på dagens kringle, benzinpriser og hvem, der vandt. Om en rød glente, der flyver forbi. De taler også om dem, der måtte mangle – eller om nogen i omgangskredsen er blevet syge. Ikke fordi de er nysgerrige, men fordi de kerer sig om hinanden, som en af dem siger. Og så taler de om, at det er svært at tiltrække nye medlemmer.
Da Orla og Borghild begyndte, var de omkring 20.
- Vi har jo mistet flere i klubben med den alder, vi har. Det er desværre sådan, det er, siger Borghild.
Klubben gør en dyd ud af at tage godt imod nytilkomne.
- De første par gange, man kommer, går man bare med banen rundt, forklarer Orla.
- Når man har gjort det tre-fire gange, begynder vi at sætte dem ind i reglerne.
De trøster sig med, at alle klubber døjer med at få nye medlemmer. Og Dybvad Kroketklub har nok landets billigste kontingent: Prisen er 150 kr. om året – og så en flad femmer i fælleskassen pr. gang. Pengene går til
en gave ved hospitalsbesøg eller runde fødselsdage. Og så holder de en sommerfest og en julefrokost – med rigtig grønlangkål, understreger Orla.
