Gå til hoved-indhold
06. september 2026 - kl. 00.09

Publikum svigtede, men OPHAV Kulturfestival vender tilbage allerede i maj næste år

  • 2 af 4
  • 3 af 4
    Projektkoordinator Helene Christensen blev ansat for et års tid siden med fokus på at tiltrække unge mennesker til Nordjyllands Kystmuseum.
  • 4 af 4
    MYLI var én af flere lokale kunstnere på scenen i OPHAV Kulturfestival.
Af: Michael Frederiksen

"Det sker for lidt i Frederikshavn", påstår mange unge, men de unge svigtede, da Nordjyllands Kystmuseum lørdag arrangerede den første udgave af OPHAV Kulturfestival, der har unge mellem 15 og 25 år som den primære målgruppe.

- Jeg kunne da godt tænke mig, at der var flere besøgende. Det er ingen hemmelighed, men vi har skabt gode samarbejder med henblik på næste år, så der skal vi nok få det antal gæster, som vi har sat som målsætning, siger projektkoordinator Helene Christensen, Nordjyllands Kystmueseum.

Støtte fra Nordjyllandsfonden, ROSA's Scenehjælp og flere lokale virksomheder gør, at OPHAV Kulturfestival har styr på økonomien. Derfor er det allerede nu sikkert, at OPHAV Kulturfestival 2027 afvikles lørdag 14. maj.

Festivalen bød på musik, kunst, film, lyrik, Poetry Slam, talks og kreative aktiviteter. Blandt navnene på musikprogrammet var Cold Negativity, Ækvator, MYLI, Velin, GODDII og ERGO, ligesom der også var debat mellem borgmester Jon Andersen (V) og folketingsmedlem Christina Lykke (SF), film og workshops.

OPHAV Kulturfestival er tænkt som en årligt tilbagevendende begivenhed, der skal styrke fællesskab, kreativitet og lokal identitet blandt unge i Frederikshavn Kommune og resten af Nordjylland.

For Nordjyllands Kystmuseum er målet at få fat i en yngre målgruppe.

- Jeg blev ansat for et års tid siden med fokus på at tiltrække unge mennesker til museet, og jeg har lavet nogle undersøgelser og læst op på noge nationale undersøgelser i forhold til, hvad unge mennesker efterspørger, når de skal have en museumsoplevelse. Her er deres buzzwords at være skabende og  involverende i fællesskabet, og festival er en god måde at skabe ny formidling på, mener Helene Christensen.

De unge er derfor ikke bare publikum, men medskabere af festivalen. Temaet er deres ophav - hvor de kommer fra, hvad der har formet dem, og hvad de har til fælles.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...