Gå til hoved-indhold
19. december 2023 - kl. 10.12

Åbent brev: Borgmester hælder flere penge i havnens hul - det skræmmer mig

  • 1 af 1
    Frederikshavn Havns økonomi er presset. Hvad kan konsekvensen blive for den enkelte borger i kommunen? Det ønsker Peer Holm Jørgensen svar på. Foto: Henning Larsen
Af  Peer Holm Jørgensen

Peer Holm Jørgensen, Frederikshavn, har skrevet dette åbne brev til borgmester Birgit S. Hansen, Frederikshavn Kommune: 

Kære Borgmester. Som borger i Frederikshavn Kommune - og dermed aktionær i Frederikshavn Havn - beder jeg dig venligst oplyse konsekvenserne for kommunen og dermed dens borgere i tilfælde af, at de af Frederikshavn Kommune for Frederikshavn Havn stillede garantier skal indfries.

Dine stedse udtalelser om, at man bare skal hælde flere penge i hullet, uden at kende hullets dybde, skræmmer mig ærligt talt.

Jeg er opmærksom på, at de fire nye eksterne bestyrelsesmedlemmer, med deres baggrund, må forventes at have både den fornødne indsigt, erfaring og vilje til at få styr på situationen. Men får de lov?

Der er stadig to politiske bestyrelsesmedlemmer og en daglig ledelse, der har medvirket til at skabe moradset, hvor din tilsyneladende eneste løsning er at underskrive flere kautioner.

Lad mig høre fra dig.

God jul.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...