- Først trak kommunen sig – nu må March mod Ensomhed heller ikke bruge Rådhuspladsen i Frederikshavn

Dette indlæg er skrevet på vegne af nogle borgere tilknyttet de socialpsykiatriske væresteder i Frederikshavn Kommune og Nii's Hjemmepleje. 

For få uger siden kunne man i Nordjyske og på Kanal Frederikshavn læse et læserbrev fra en gruppe borgere med tilknytning til de kommunale væresteder i Frederikshavn Kommune.

Under overskriften ”Når kampen mod ensomhed bliver sparet væk” beskrev de deres skuffelse og undren over kommunens beslutning om ikke længere at bakke op om March mod Ensomhed på samme måde som tidligere.

Nu har sagen taget endnu en drejning, som vi hos Nii’s Hjemmepleje har meget svært ved at forstå.

Da Frederikshavn Kommune valgte at trække sig fra den hidtidige opbakning, besluttede vi sammen med andre gode kræfter at træde til. Vi vil gerne være med til at sikre, at Patrick Cakirli og de øvrige deltagere får en varm afsked fra Frederikshavn tirsdag den 22. september, inden marchen fortsætter mod Hjørring.

Vi tilbød derfor at sponsorere kaffe og rundstykker til et lille morgenarrangement foran Frederikshavn Rådhus fra klokken 7.30. Alle skulle være velkomne, arrangementet ville være kortvarigt, og der ville naturligvis blive sørget for både oprydning og fri passage, men kommunens svar blev nej. 

Men Rådhuspladsen er blevet brugt før 

Det gør beslutningen endnu mere uforståelig, at der flere gange tidligere har været lignende arrangementer i forbindelse med March mod Ensomhed på og ved Rådhuspladsen.

Dengang var Frederikshavn Kommune selv behjælpelig med arrangementerne, og kommunens væresteder bakkede aktivt op. Brugere og medarbejdere deltog, og rådhuset og området omkring det var en naturlig ramme om fællesskabet.

Men nu, hvor kommunen har valgt ikke længere at bakke op om arrangementet på samme måde, og hvor civilsamfundet og en privat virksomhed forsøger at løfte opgaven, må Rådhuspladsen pludselig ikke bruges.

Kommunens begrundelse er, at Rådhuspladsen ”generelt ikke udlånes til fx kommercielle eller politiske arrangementer”. Det rejser nogle helt naturlige spørgsmål: Hvad er det, der har ændret sig? Og hvad er kommercielt eller politisk ved at servere gratis kaffe og rundstykker for mennesker, der mødes om kampen mod ensomhed? Vi skal ikke sælge noget. Vi skal ikke føre valgkamp.

Vi ønsker blot at skabe et lille, åbent fællesskab og sende Patrick og de øvrige deltagere godt afsted mod Hjørring. 

Kommunens egne ord hænger dårligt sammen med afslaget 

Beslutningen undrer os ikke mindst i lyset af de ord, som direktør i Frederikshavn Kommune Ulla Wernberg-Møller kom med den 27. august som svar på borgernes tidligere læserbrev.

Hun understregede blandt andet, at kommunen i den grad støtter det vigtige budskab, som Ensomhed Danmark står for.

Men især én del af hendes svar er interessant i den situation, vi nu står i: ”Som kommune er samarbejdet med civilsamfundet vigtigt for os, og derfor er en af vores fornemste opgaver at hjælpe denne slags initiativer godt på vej, så det kan stå selv på sigt.”

Det er jo præcis det, der nu er sket; civilsamfundet er trådt til. Da kommunen med henvisning til ressourcer ikke længere ønskede at yde samme indsats, fandt andre en løsning.

Nii’s Hjemmepleje tilbød at sponsorere kaffe og rundstykker, og lokale kræfter har arbejdet for at sikre, at March mod Ensomhed fortsat får en ordentlig afsked fra Frederikshavn.

Man skulle derfor tro, at kommunen ville glæde sig. For det er vel netop dét, kommunen efterlyste: At initiativet kunne stå mere på egne ben med hjælp fra civilsamfundet. Men da civilsamfundet så træder til, mødes det af endnu et nej, det er svært at få til at hænge sammen. 

Et meget uheldigt signal 

Rådhuset er borgernes hus, og området foran rådhuset har tidligere kunnet danne ramme om March mod Ensomhed, da kommunen selv var involveret.

Nu står vi med den mærkelige situation, at arrangementet tilsyneladende kunne være der, da kommunen bakkede op – men ikke længere, når andre forsøger at løfte opgaven.

Det sender efter vores mening et meget uheldigt signal. Ikke mindst til de borgere fra kommunens egne væresteder, som tidligere offentligt har fortalt, hvor meget March mod Ensomhed betyder for dem.

For mennesker, der selv har oplevet ensomhed eller psykisk sårbarhed, er det her ikke bare en kop kaffe, et rundstykke og en gåtur. Det handler om at blive set, at høre til og at være en del af et fællesskab. 

Vi håber stadig på sund fornuft 

Vi respekterer naturligvis, at kommunen har regler for brugen af sine arealer. Men regler skal også kunne forklares og give mening.

Når lignende arrangementer tidligere har kunnet finde sted ved Rådhuset, og når der denne gang er tale om et fredeligt, kortvarigt og åbent arrangement uden kommercielt eller partipolitisk formål, har vi meget svært ved at forstå afslaget.

Vi håber derfor fortsat, at Frederikshavn Kommune vil genoverveje beslutningen og lade sund fornuft og fællesskab vinde. For der er en næsten trist symbolik i, at mennesker, der vandrer gennem Danmark for at bekæmpe ensomhed, ikke må samles foran borgernes eget rådhus.

Først trak kommunen sin hidtidige opbakning. Så trådte civilsamfundet til. Og nu får civilsamfundet at vide, at Rådhuspladsen ikke må bruges, det kan vi ganske enkelt ikke forstå. 

Kampen mod ensomhed er noget, vi alle burde kunne samles om – også foran Frederikshavn Rådhus.