Gå til hoved-indhold
10. september 2026 - kl. 10.09

Foreninger og klubber kan opleves i midtbyen i weekenden

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

Fra 10.00-14.00 kan de forskellige stande opleves.

Lørdag 12. september er der igen Foreningernes Dag, som siden 2014 har været en årlig tilbagevende begivenhed med FREDERIK som arrangør. Vores by og område byder på mange muligheder indenfor forening- og fritidsaktiviteter.

Til foreningernes dag møder du repræsentanter fra nogle af vores lokale foreninger – blandt andet Bokseklubben Pugilist, FG90, Frederikshavn Svømmeklub, Fitness4women, Gærum Bueskytte Forening, Knivholt Frugtlaug, Knivholt Veterankøretøjer, SOS Nord, Tordenskioldsgarden og W. Klitgaard.

Føtex og FREDERIK byder på morgenbrød, kaffe og juice fra klokken 9.30 ved samlingsscenen foran Louis Nielsen og friske frivillige fra Natteravnene hjælper med serveringen.

De forskellige stande kan opleves i butikkernes åbningstid fra klokken 10.00-14.00.

- Vi ser frem til nogle aktive, sjove og sunde timer i vores midtby, hvor vi håber, at mange vil kigge forbi vores lokale ildsjæle og frivillige fra foreningslivet, fortæller handelschef i FREDERIK, Dan Kobberup

Stadig mulighed for deltagelse

Der er stadig ledige pladser og deltagelse er gratis. Man kan som forening eller klub tilmelde sig gennem Dan Kopperup. 

Se den komplette liste og hvor de er placeret i gågaden her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...