"Den store biografdag i Palads Teateret": Halv pris på billetter
Hele 18 forskellige film kan ses i anledning af "den store biografdag".
Hvis du er vild med film og biograf-popcorn, så er det måske værd at slå et smut forbi Palads Teateret i Frederikshavn i denne weekend.
Lørdag 12. september afholder biografen nemlig ”Den Store Biografdag”.
Det betyder, at man denne lørdag kan nyde 18 forskellige film til halv pris i byens flotte biograf.
- ”Den Store Biografdag” er en fejring af film- og biografoplevelsen, så hvis du er filmfan, så er din lørdag sikret. I år har vi et kæmpe filmprogram med 18 forskellige film på plakaten, så det er med garanti noget for enhver smag, lover Kris Søgaard Pedersen fra Palads Teatret og tilføjer:
- Vi glæder os til at åbne dørene for en masse glade gæster, og vi håber at mange har mod på at tage en double-feature - to film i træk. Det er i hvert fald billigt at flekse kulturbøfferne denne weekend.
Du kan se det fulde program her.



































