- Børnene har ikke et valg

Den nye PISA-måling gør ondt. Danske børn og unge ligger på det lavest faglige niveau, der nogensinde er målt i PISA´s historie (UVM 2026). Det skal vi tage alvorligt.  

Hvis vi vil gøre noget ved den nedadgående udvikling, er svaret ikke alene mere dansk og matematisk på skoleskemaet. Vi er nødt til at se på hele den skole, vi tilbyder vores børn.  

For børnene har ikke et valg. De kan ikke sige op, hvis de ikke trives. De kan ikke skifte arbejdsplads, hvis skoledagen føles uoverskuelig, ensom eller alt for svær. De er afhængige af, at vi voksne skaber en skole, hvor der plads til at lære og at være et barn. Derfor er vi forpligtede til at give dem et ordentligt sted at være.  

Vi ved også, at trivsel og faglighed går hånd i hånd. Når børn føler sig trygge, oplever fællesskab og møder en skole med plads til nysgerrighed, bevægelse og kreativitet, skaber vi også bedre forudsætninger for, at de kan lære. 

Nogle af de udfordringer, vi står med i dag, er ikke opstået af sig selv. De er et resultat af politiske beslutninger, som vi som politikere må tage ansvar for. Her er det afgørende, at vi lytter til dem, der står midt i den danske folkeskole hver eneste dag. Lærer og pædagoger gør allerede en kæmpe forskel for vores børn og unge. De kender hverdagen, børnene og de udfordringer, der ikke altid kan læses ud af et stykke papir. Deres erfaringer skal vi tage med, når vi skal finde løsninger på de udfordringer, folkeskolen står overfor.  

Nu er det de voksnes tur til at få lektier for. Det er vores ansvar at skabe rammerne for en skole, hvor børn ikke bare er nødt til at være, men faktisk har lyst til at være.