Gå til hoved-indhold
12. september 2026 - kl. 10.09

Festlig indvielse af nye perroner på Kvissel Station i næste uge

  • 1 af 1
    Den nye perron på Kvissel Station.
Af: Marcus Linkhorst

Borgmester Jon Andersen kommer forbi og klipper den røde snor.

Kvissel Station og Kvissel Borgerforening inviterer lørdag den 19. september på musik, mad og taler. 

Det sker i anledning af indvielsen af den nye perron på Kvissel Station, som den seneste tid er blevet anlagt. 

Fejringen bliver blandt andet markeret med, at borgmester Jon Andersen (V) kommer og klipper det røde bånd, fortæller formanden for stationen, Jens Ivar Steffensen.

- Det er vi stolte over, lyder det. 

Efter snoren er klippet over, og de officielle taler er holdt, vil der være rejsegildemenu, mens Sigurds Swingband kommer og spiller musik. 

- Vi håber på at se så mange som muligt til indvielse, siger Lajla Villumsen, der er formand for Kvissel Borgerforening. 

Indvielsen starter klokken 12.30. 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...