Nordjyske Strygere fejrer 25-års jubilæum med festkoncert
Deres første koncert fandt sted i Abildgård Kirken i Frederikshavn.
I år er det 25 år siden, Nordjyske Strygere blev etableret.
Det fejrer de med en jubilæumskoncert i Hasseris Kirke i Aalborg den 20. september klokken 15.
Bandets første koncerter fandt sted i 2001, samme år som de startede. Den første fandt sted i Abildgård kirke, Frederikshavn den 28. august og blev efterfulgt af en koncert i Sct. Catharinæ kirke, Hjørring den 11 september, samme dag som terrorangrebet på World Trade Center i New York.
Bestyrelsen i Nordjysk Strygere har siden starten i 2001 uændret været de samme musikere, der dermed også kan fejre 25-års jubilæum. Bestyrelsen består af de 3 violinister, Skagboen Galina Olesen, Taras Daniluk fra Aalborg Symfoniorkester og formanden Henrik Rosenberg fra Frederikshavn.
Jubilæumskoncerten byder på stjernesolister fra Ensemble Stralo:
Christina Åstrand, violin – Therese Åstrand Radev, cello – Radi Åstrand Radev, obo – Per Salo, piano.
Orkestret ledes af den internationalt anerkendte dirigent, Martin Åkerwall, der til lejligheden får uropført sit værk for piano og strygeorkester, ”And The Mountains Began Singing” med Per Salo som solist.
Det øvrige program er:
- Joh. Seb. Bach koncert for violin, obo og strygeorkester i d-mol.
- Ennio Morricone ”Gabriel’s oboe” for obo og strygeorkester, arr. Robert Longfield.
- Johan Svendsen ”Romance” for violin og orkester, arr. Per Salo.
- Astor Piazzolla ”Libertango”, arr. Per Salo & Christina Åstrand.
- Myroslav Skoryk “Ukranian Melody”.
- Hugo Alfvén “Vallflickans dans”, arr. Per Salo.
- Max Bruch “Kol Nidrei” for cello og strygeorkester, arr. Robert Hausmann.
Billetprisen er 150 kr. Billetter sælges ved indgangen.



































