- PISA-undersøgelsen sætter fokus på læring

Vi vil gerne indlede med at understrege, at PISA-undersøgelsen ikke omhandler Frederikshavn Kommune, men Danmark generelt. Vi vælger dog her at gå ind i debatten om PISA-undersøgelsen, da vi som udvalgsmedlemmer og som byrådspolitikere gerne indgår i alle drøftelser, der handler om udvikling af folkeskolen – således også årsager til og løsninger på PISA-undersøgelsen resultater. Drøftelser af børn og unge – herunder folkeskolen – er nogle af de vigtigste politiske drøftelser, vi kan have. 

Måske hører vi forkert, men vi møder ofte det synspunkt, at når bare vi trives, lærer vi. PISA-undersøgelsen viser med al tydelighed, at det bare ikke er så simpelt. Omvendt er det heller ikke ofte, at svaret på udfordringerne i folkeskolen er mere dansk og matematisk på skoleskemaet.  

I forhold til PISA-undersøgelsen synes udfordringerne at dreje sig om, hvordan vi underviser, hvilken rolle læreren har, om eleverne møder ind, hvordan eleverne er forberedt, og hvordan de forholder sig til hinanden og “stoffet”. Endelig er en del af udfordringen også, hvordan vi som forældre og politikere bakker op om og taler om skolen, lærerne og undervisningen.  

Heri ligger også svarene. Vi skal bare læse rapporten og lytte til de forskere, der nu i en lind strøm fortæller os, at det er tid til at fokusere på netop læring. Undersøgelsen fortæller om store faglige udfordringer i især dansk, men også i matematik og naturfag. Den fortæller dog også, at eleverne er blevet mindre vedholdende og nysgerrige på læring, at fravær og pjæk er steget, at indvandrere og drenge opnår dårligere resultater og for at slå hovedet på sømmet, mener kun 78% af eleverne, at skolen ikke har været spild af tid (22% gør så?)  

Lytter vi f.eks. til forskningschef ved VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, kæder han motivations- og koncentrationsbesvær til elevernes brug af sociale medier i og udenfor undervisningen. Sammen med mange andre mener vi, at vi her finder en del af årsagen til PISA-undersøgelsens resultater.  

Vi bør dog også lytte til Andreas Schleicher, der er direktør for uddannelse og færdigheder ved OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) og manden bag Pisa-undersøgelserne. Hans budskab er, at der i Danmark er sket en generel svækkelse af vores ambitioner i uddannelsessystemet, og når elever, synes noget er svært, så gør vi det nemmere for dem, for at de ikke skal have det svært. I stedet, siger han, burde vi hjælpe eleverne til at gøre en større indsats for at få dem til at blive bedre. 

Andreas Schleicher siger også, at forældres interesse for, hvad eleven laver i skolen, betyder mere for udbyttet af undervisningen end forældrenes indkomstniveau. Det handler ikke om lektiehjælp, men om at interessere sig for børnenes spørgsmål, at bakke op og have tillid til skolens og lærernes autoritet. Det er da en diskussion værd… 

Man kan også lytte til forsker og en af forfatterne til den danske Pisa-rapport om læsning, Christian Christrup Kjeldsen. Han taler om, at træthed blandt eleverne er et voksende problem, og at det allerede kan spores helt ned til 10-årsalderen. Så er man ikke klar til at lære. Læreren kan sjældent løse dette, men trætheden og den manglende deltagelse bliver lærerens og klassekammeraternes problem. 

Sammen med den anden forfatter til den danske Pisa-rapport, Stig Toke Gissel, taler Christian Christrup Kjeldsen også om at sætte fokus på klasserumsdisciplin, om at indgå i fællesskaber. Og vi finder det interessant, når de siger, at der er behov for at tale endnu mere om de danske læreres autoritet og om ro og orden i skolen. 

Dette synspunkt er i øvrigt på linje med holdningen hos lærernes formand, Gordon Ørskov Madsen, der taler om klarere regler og mere forebyggelse for at få ro i undervisningen. Formandens budskab kom bl.a. på ryggen af en undersøgelse, der viste, at lærere i den danske folkeskole bruger 16 procent af undervisningstiden på at skabe ro og orden (i privatskoler er det 11%). Onsdag udtalte Gordon Ørskov Madsen desuden, at mange elever har svært ved ”at finde koncentrationen i undervisningen, og det gør, at undervisningen ofte bliver brandslukning og ikke undervisning, der løfter fagligheden.” Dette handler vel om både elevernes motivation, lærerens autoritet, men også om respekt for fællesskabet og det overordnede syn på det at gå i skole.  

Generelt er vores pointe her, at udfordringerne i folkeskolen ikke kan koges ned til trivsel eller en anden enkeltstående faktor. Både udfordringer og løsninger er komplekse, men de retter efter vores mening primært fokus på undervisning og læring. 

Vores pointe er også, at alt ikke løses politisk. Noget peger på ændringer i undervisningen og lærernes mulighed for at facilitere læring, mens noget andet peger på elevernes indstilling, forældre og det omgivne samfunds opbakning og holdning til vores fælles folkeskole. Den holdning, som vi bevidst og ubevidst formidler til vores børn… 

En god folkeskole skabes i den grad af gode lærere og andet personale i skolen, men de kan ikke gøre det uden eleverne og heller ikke uden forældrene. Hvis vi vil have en god folkeskole – og det vil vi – har vi hver dag et ansvar for at skabe og udvikle den.  

Lad os slutte med at glæde os over, at vi i Frederikshavn Kommune har en politiker i Folketinget. Vi håber, hun kan hjælpe med at skabe bedre vilkår for vores skoler. Det lader også til, at noget er på vej, men de må i arbejdstøjet – ikke for at lytte, men hellere i forhold til at finde de nødvendige økonomiske ressourcer.  

I byrådet og i særdeleshed i Udvalget for Børn, Unge og Familier må vi også smøge ærmerne op. Vi er klar til at lytte, hvilket vi i særdeleshed gør i disse uger, hvor vi afholder dialogmøder med skolebestyrelserne i hele kommunen – i øvrigt med nogle gode snakke om både generelle og lokale forhold.  

Vi er dog også klar til at spille ind med klare holdninger til undervisning, læring, skole og forældresamarbejde. Vi har flere gange sagt, at vi har fokus på udvikling og kvalitet, og PISA-undersøgelsen understøtter i den grad dette fokus.