112
14. juli 2025 - kl. 13.07
Apholmenvej: 81-årig bilist fra Sæby ramte 51-årig cyklist fra Skjern
En 81-årig mand fra Sæby overså sin vigepligt i Frederikshavn og påkørte en 51-årig cyklist fra Skjern.
Trafikuheldet skete søndag kl. 8.15 på Apholmenvej i Frederikshavn.
Den 51-årige kvinde cyklede mod øst ad Apholmenvej. Den 81-årige mand kørte ligeledes mod øst ad Apholmenvej, og han svingede til højre ind på Krogen.
I højresvinget overså han cyklisten. Hun blev kørt til tjek på sygehuset, men slap tilsyneladende fra uheldet uden de store skader.
- Vi har sigtet manden for at ikke at overholde sin vigepligt. Sænk farten, når du drejer til højre, og sørg altid for at orientere dig, lyder opfordringen fra politikommissær Michael Karstenskov, leder af Patruljetjenesten Frederikshavn.