Billetsalget til Forårsrevyen 2026 starter på onsdag
Så er det nu, du skal finde kalenderen frem og sætte et stort kryds. Billetsalget til Forårsrevyen på Gaardbogaard 2026 åbner på onsdag 1. oktober kl. 10.00. Forestillingerne løber fra 4.-14. marts, og revyen lover, at det bliver mindst lige så sjovt og festligt som sidste år – hvis ikke bedre.
- Sidste år var næsten alt udsolgt, så det gælder om at være hurtigt ude, hvis du vil sikre dig billetter til en af de ni forestillinger, siger Søren Hjortnæs, formand for Forårsrevyen.
Brunch-forestillingen er tilbage!
Den festlige premiere, som i næste sæson er fredag 6. marts, plejer at blive hurtigt udsolgt.
- Brunch-forestillingen blev en kæmpe succes i 2025, og derfor gentager vi selvfølgelig succesen. Lørdag 7. marts kan du igen kombinere en lækker brunch med en fantastisk revyoplevelse. Hvis du har lyst til at tyvstarte og være blandt de allerførste til at opleve årets show, er der forpremiere torsdag 5. marts, oplyser Søren Hjortnæs.
Revy-menu og revybus
Som altid kan du tilkøbe en lækker revy-menu fra Holmbergs Køkken i forbindelse med aftenforestillingerne. Og hvis du vil slippe for at tænke på promiller, kan du tage revybussen til og fra Ålbæk Station på de to lørdage aftener.
Skuespillerne og holdet bag
- Anja Lønborg
- Dorthe Pedersen
- Jonas David
- Lisbet Lykkegaard
- Mads Vestergaard
Instruktør Kalle Meyer Vestergaard står igen i spidsen for produktionen, og der bliver allerede nu knoklet med at skabe en forestilling fyldt med sang, satire og masser af grin. Scenografien og lyset får også et ekstra løft i år.
Billetter kan købes fra onsdag 1. oktober kl. 12.00 på www.foraarsrevy.dk eller på telefon 42 16 98 99.
Vi glæder os til at se dig til en forrygende aften med latter, musik og hygge på Gaardbogaard!