Gå til hoved-indhold
03. april 2022 - kl. 15.04

Blackhawks' unge ligadamer får DM-bronze

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Blackhawks' unge ligahold for damer tabte også den anden semifinale til de danske mestre fra Copenhagen FC. Dermed må frederikshavnerne "tage til takke" med bronze.

Der er dog ingen tvivl om, at Blackhawks er stolt over tredjepladsen.

"Mestrene blev en for stor mundfuld, men helt sikkert, at Blackhawks' unge hold er blevet det store samtaleemne i dansk damefloorball i denne sæson. Alle forventer at holdet - såfremt det forbliver intakt - kan se frem imod mange store bedrifter i fremtiden", skriver Blackhawks i en pressemeddelelse.

Alle 20 pladser på holdkortet var besat i udekampen mod Copenhagen FC. Otte af spillerne er blot 14 år. Holdets gennemsnitsalder er 17 år, og den havde været endnu lavere, hvis ikke lige alderspræsidenten, 34-årige Annika Bengtsson, stadig hyggede sig med at spille på ligaholdet.

Blackhawks tabte 2-9 til Copenhagen FC. Kampens første periode blev indledt på nøjagtig samme måde, som de to hold sluttede den første kamp i Frederikshavn, skriver Floorballportalen.dk. Et hæsblæsende kampbillede, hvor Blackhawks trykkede speederen i bund i alle de situationer, de kunne, mens hjemmeholdet forsøgte at kontrollere kampen mere.

Den tidligere Blackhaws-spiller Laura de Fries lavede fem mål for Copenhagen FC. Sille Larsen scorede begge Blackhawks-mål.

Copenhagen BC møder Aarhus FK i DM-finalen 9. april i Frederiksberg-hallen. Herrernes finale står mellem Frederikshavn Blackhawks og Sunds Seahawks.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...