Gå til hoved-indhold
18. april 2024 - kl. 00.04

Borgmester retter fokus på alt det gode i Frederikshavn Kommune

  • 1 af 1
Af  Birgit S. Hansen

Borgmester Birgit S. Hansen (S), Frederikshavn Kommune, har skrevet dette indlæg: Trænger vi ikke til at høre om noget godt, visionært og opbyggeligt? Det synes jeg, og det findes i vores skønne kommune. Og det er ikke en afværge manøvre. Det er for OGSÅ at rette fokus på alt det gode, der sker.

I disse dage mødes Økonomiudvalget med turismeaktørerne i vores kommune for sammen at lave en strategi for vores vækstspor turisme. Der arbejder over 3.500 mennesker indenfor turisme i vores kommune. Det betyder noget.

Vi afholder fire møder rundt i kommunen for at respektere forskellighederne og for at finde de eksakte styrker, der skal bygges på. De fire møder holdes i Skagen, Sæby, Frederikshavn og Østervrå.

Jeg skal love for, at der bidrages på møderne, og vi er meget bevidste om, der skal arbejdes sammen. Der er et drev uden lige til at styrke og udvikle turismen. Vi er meget bevidste om at definere, hvad der skal til, og hvem gør hvad, og hvad gør vi sammen.

Det hele munder ud i handlinger. Intet slår som bekendt handling. Toppen af Danmark og Destinationsselskabet er begge med ombord til glæde for erhvervet og kommunen.

Det bliver godt.

Noget andet stærkt er to eksempler på vilje til vækst og udvikling.

Begge eksempler sker torsdag denne uge. 

En stor klassisk virksomhed i kommunen (arbejder med gear, propeller, motorer) indvier nyt domicil, og de over 200 ansatte i virkomheden deltager i markeringen, som også handler om at slå fast, at virksomheden hører til her. Det er da fantastisk.

Det andet eksempel som foregår torsdag i vores kommune handler om et stærkt og innovativt samarbejde om udvikling af en spritny varmepumpe baseret på en særlig innovativ teknologi - klar til at levere grøn varme. Det er da fantastisk.

Og nårh ja - så er vi i disse dage værter for U18 VM ishockey med hold fra flere lande og overnattende gæster. Det er da fantastisk.

Sidste eksempel jeg vil nævne er et koncert-eksempel. Der har lige været “A tribute til ABBA” her, og jeg får lyst at nævne en ABBA sang: “I have a Dream”, og min drøm er, at vi husker at have øjet på bolden og kæmpe for vores kommune, også når det er rigtigt svært, og magtbalancerne er lidt usikre. 

Uanset at vi har udfordringer, går det ikke “kun” den vej, hønsene skraber.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...