Gå til hoved-indhold
12. december 2025 - kl. 23.12

Dansk floorball-landshold jagter bedste VM-placering nogensinde

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Det kvindelige danske floorball-landshold - med otte spillere fra Frederikshavn - var som ventet oppe mod overmagten i fredagens VM-kvartfinale i Tjekkiet mod Finland.

Straks fra start var det tydeligt, at kampen blev spillet på Finlands præmisser. Liv Petersen fra Frederikshavn Blackhawks stod i mål, og hun hev et par klasseredninger op, men danskerne var på hårdt arbejde i defensiven.

Kampen endte 14-2 til Finland, som bare var bedst kampen igennem på alle parametre. Det ene af de danske to mål blev sat ind af frederikshavneren Sofia Frederiksen i powerplay.

Nederlaget betyder, at Danmark nu skal kæmpe for en placering som nr. fem. Første kamp om femtepladsen er lørdag kl. 13.00 mod Norge. Vinder Danmark, kan cheftræner Søren Frederiksens hold sikre sig den bedste placering nogensinde for et dansk kvindelandshold til VM. 

De otte frederikshavnerpiger og landstræner Søren Frederiksen, ligeledes fra Frederikshavn, er nederst fra venstre: Marie Abildgaard, Esther Thomsen, Karen Thomsen og Sille Larsen. Øverst fra venstre ses landstræner Søren Frederiksen, Sofia Frederiksen, Smilla Hundevadt, Sophine Jørgensen og Liv Petersen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...