Dorthe Gerlach markant bedre end Bendtner
- Se flere billeder under artiklen. Foto: Helle Hornshøj
Hun er kendt som den smukke og kraftfulde stemme i duoen Hush, men nu er country-stilen og banjoen, i hvert fald for en stund, gemt væk, idet Dorthe Gerlach er sprunget ud som solist.
Med sit karakteristiske store krøllede hår og iklædt stramme læderbukser, høje stiletter og noget, der mindede om en cheerleader-jakke med røde paletter, indtog hun så scenen i Det Musiske Hus for at præsentere sangene fra soloudspillet Natlys.
Senere skulle det vise sig, at den markante overdel skulle have været en hyldest til det danske fodboldlandshold, forklarede sangerinden, der samtidig forklarede, at D´et skulle have stået for Danmark. Men efter det forsmædelige nederlag og det missede EM, så er det nu D for Dorthe, og det giver også meget mere mening, idet der her var tale om en ovenud mere overbevisende indsats end den, som Nicklas Bendtner lagde for dagen i Parken.
Det Musiske Hus var gjort klar til den hyggelige aften, og de små runde caféborde havde fået hvert sit levende lys og rød rose, og så var der ellers dømt skønsang om den svære kærlighed på alle måder. Med sig på scenen havde Dorthe Gerlach et 4 mands stort orkester, der i blandt guitaristen Michael Hartmann, der både er hendes ægtemand og den hun udgjorde duoen sammen med, og begge havde stået på selv samme scene for lidt over fire år siden, da Hush var på plakaten.
Dorthe Gerlach lagde stærkt fra start med titelsangen fra soloalbummet og tryllebandt straks publikum med sit glade humør og de små historier mellem sangene. Hende og bandet var i topform, og disse sange er meget mere end mainstream og rammer de gode steder, og et nummer som Lov ikke mere stikker ud som en af de allerbedste. De fremmødte i salen var en god broget flok af både unge og knap så unge musikglade mennesker, der havde taget turen ud i november-aftenen.
Vi fik sangen om Assistens Kirken på Nørrebro, Assistensens, hvor mange store personligheder ligger begravet, og så vi en fortolkning af C. V. Jørgensens mesterværk Det regner i mit hjerte. Næsten blasfemi, at røre ved sådan noget, men Dorthe Gerlach slap godt af sted med det i en nedtonet og skrøbelig udgave.
Efter pausen var sangerinden nu iklædt guld, idet parolen nu er at se fremad og sætte baren højt i forhold til EM 2018, proklamerede hun og afslørede igen, at hun er nordenfjords med sit vendelbomål, og at hun troeligt følger med i de rød/hvid bedrifter på grønsværen.
Andet sæt bød blandt andet på nummeret om søsterens lange sygdom med sangen Kridhvid Træsko, og så fik da lige taget forskud på julen med melankoli og eftertænksomhed i sangen Julen kort fortalt. Her var Dorthe Gerlach kun var akkompagneret af Søren Møller på tangenterne, mens hun tænkte tilbage på den julebolle, hun fik i Lagkagehuset i Viborg, da hende og bandet havde et pitstop på turen fra gårsdagens koncert i Brande og var på vej nordpå.
Der var også lige blevet tid til en tur gennem gågaden inden koncerten i Frederikshavn, og her havde sangerinden lagt meget mærke til overflodet af juleudsmykning og lovede, at hun vil komme tilbage, når det hele bliver tændt.
Der i andet sæt var det også sådan, at min borddame der ved de runde caféborde i salen, lige lænede sig over mod mig og udbrød: "Nu skriver du altså ikke noget negativt". Selvsamme udbrød også "Hun er godt nok dygtig" mellem et par af sangene der i anden halvleg, og jeg kan kun give borddamen ret. Dorthe Gerlach er en fantastisk dygtig sangerinde og der er slet ingen grund til at skrive noget negativt, og efter ekstranummeret om Ingers ting, så havde alle både på scenen og i salen haft en god aften ude i den virkelige og musikalske verden.
