Gå til hoved-indhold
10. august 2025 - kl. 10.08

En ægte jerupbo gæster Mandagsmagasinet på Radio FCMR

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Mandagsmagasinet på Radio FCMR tager denne gang lytterne med på historisk visit i Jerup. 

- Vi har været der før, men denne gang er det historien set med tidligere bankdirektør Jens Ole Jensens øjne, fortæller programvært Gitte Hansen.

Jens Ole Jensens slægt kan ledes tilbage til tipoldeforældre - alle med relation til Jerup - så man kan vel med rette sige, at han er ægte jerupbo. Der er en vis grad af indavl i familien, påstår Jens Ole Jensen, og det er en historie, han uddyber i udsendelsen.

- Vi skal høre, hvorfra navnet Jerup stammer, høre om Kragskovhede, Kragskov Mølle, Jerup Idrætsforening, borgerforening, og vi berører emner som Anna Ancher og H.C. Andersen, fortæller Gitte Hansen.

Jens Ole Jensen har også siddet i Frederikshavn Byråd i 12 år, men måtte træde tilbage, da hans kone Henny blev alvorlig syg. I øvrigt mente han også, at han havde aftjent sin "værnepligt".

- Han er en forrygende fortæller, så du har noget at glæde dig nu, hvor Jens Ole Jensen tager os med på en historisk rundtur i Jerups historie, og så leverer han det endda med et glimt i øjet, lover Gitte Hansen.

Mandagsmagasinet 11. august kl. 18.00:
Frederikshavn 106,6 MHz
Østervrå 103,5 MHz
Sæby 97,4 MHz

Udsendelsen kan også høres som podcast.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...