Lions Club Bannerslund donerer til Strandby kirkers sociale arbejde
Ved en højtidelighed på Strandby Badehotel fredag overrakte Lions Club Bannerslunds præsident, Peter Wallenskog, på klubbens vegne to donationer på hver 4.500 kroner til kirkerne i Strandby, Metodistkirken Strandby og Strandby Kirke, til deres vigtige sociale arbejde for mennesker, der er ensomme eller har andre udfordringer.
Netop dette medmenneskelige aspekt betonede præsidenten i sin overrækkelsestale.
- I Lions Club Bannerslund er vi glade for at kunne bidrage til så vigtig en aktivitet, der er fint i tråd med det Lions generelt står for som udtrykt i mottoet "We serve", sagde Peter Wallenskog og takkede for samarbejdet med de to kirker.
Det er vigtigt for Lions Club Bannerslund at pengene og overskuddet fra klubbens årlige fiskefestival netop kommer tilbage og gør gavn i lokalsamfundet, hvilket denne donation er et godt eksempel på.





































